Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

mandag den 16. juli 2018

LYNGBY PORCELÆN GLASSES

Second hand tallerkner & bestik // Lyngby glas

Det er ikke meget jeg går op i madlavning eller køkkenting generelt... Æstetik er derimod en helt anden snak. Mine nye drikkeglas fra Lyngby Porcelæn, på henholdsvis 26cl. og 42cl., er i dén sammenhæng både ganske pæne med deres riflede overflade og trumpet-lignende top og naturligvis også meget anvendelige, eftersom alle jo har brug for glas i sit køkkenskab. I al sin almindelighed synes jeg som udgangspunkt altid, at det er rart med lidt udskiftning i ny og næ, så status er at jeg pt. nyder kølige forfriskninger i æstetiske glas, for at slukke den uundgåelige sommertørst. Det er hårdt at være mig...

lørdag den 14. juli 2018

OUTFIT INSPIRATION: SUMMER EDITION


Jeg er ikke stor fan af ideen om "stilarter", måske fordi jeg ikke selv bryder mig om at blive sat i bås. Kategoriseret. Den dér kasseopdeling er nok bare for firkantet til mig ... pun intended. Når det kommer til et outfit, kan man enten gå all in på en retning; et mønster, en farve, et look eller ja - en stil. Det synes jeg dog ikke er lig med en definiton af, at man nu er dét: om det dét så er street, logomix eller farven gul. Omvendt kan man tage lidt op fra de forskellige kasser, og lege sig frem til en virkende kombination. Jeg er egentligt fan af begge tilgangsmåder, min pointe er bare, at ét, to eller ti outfits ikke nødvendigvis definerer en for all eternity. Vi er alle i konstant udvikling, og jeg vil påstå, at vores individuelle modesanser ligeså bevæger sig livet igennem.

Og med det kan jeg very smooth fade hen til mit næste statement: jeg er blevet tosset med gul. Den skriger bare sommer, gør den ikke? Solens farve. Jeg havde virkelig ikke set den komme, but at this point im just going with it. Samtidigt er jeg i den danske hede blevet presset til at definere min egen sommer mode, for er det monstro en myte, at man i 30 grader, med sved dryppende ned af rygsøjlen, kan se nogenlunde fashionable ud? Billederne herover argumenterer stærkt imod mytens hold, for det behøver virkeligt ikke være så svært. Flagrende kjoler, bløde shorts, all-in på the sporty vibe, knasende hvid (som jo ser overdrevet lækkert ud på solkysset hud!), kjoler i retro 40'er inspirerede snit, farverige accessories og selvfølgelig: det uundgåelige blomsterprint. Det er de små ting, som gør forskellen! Snit, længde, materiale, kvalitet, farvenuance. Gå i detaljen, og så kan det ikke gå helt galt.

torsdag den 12. juli 2018

JULY MUSIC


Ayyy, juli måneds musik samling in the house! ... lød det komplet idiotisk, eller er det bare mig? Anyhow, så er det en af de store, så jeg synes vi skal lægge ud med en nyere girl-power sang, nemlig Ariana GrandeNo Tears Left To Cry. Den er easy-going og emmer af overskud, hvilket jeg elsker! Samtidigt blev jeg simpelthen nødt til at inkludere Kesis megahit Mamacita som han, i samarbejde med Benny Jamz, udgav sidste år. Det er en af de sange, som jeg bare ikke kan lade være med at synge med på... Den har ung og selvsikker energi, og ridder så fint på bølgen af den etnisk-lydende poprap, som uden tvivl dominerer herhjemme. Som tidligere nævnt er jeg helthelthelt skør med Khalid, og jeg kunne græde over ikke at have set ham på Arena-scenen på dette års Roskilde, så det næstbedste må være at chille i solen til nummeret, som han sammen med 6LACK og Ty Dolla $ign har lavet; OTW. Det andet danske bidrag til denne musiksamling er Alexander Oscar med sangen Number. At the end of the day er jeg en ægte poptøs, og jeg synes virkelig at præcis dét nummer har international lyd og poppede vibes; en ægte partystarter. Sangen Doesn't Matter med Gallant er et virkeligt behageligt og lækkert-lydende nummer - og så er videoen dertil også rimelig nice. Og SELVFØLGELIG .... måtte Justin Timberlakes spritnye sang SoulMate med. My opinion? Jeg er, som alle andre, ret betaget af de skide latino rytmer, og det er dén sang i hvert fald stopproppet med. Other than that må jeg indrømme, at jeg godt kunne have været mere imponeret, end jeg er... Jeg mangler noget, som sangtitlen ellers indeholder: soul. Jeg vil alle dage være kæmpefan af Mr. T, men hans nyere musik er for mig ikke i samme liga som hans old stuff. Desværre! Clean Bandits collab med Demi Lovato er jeg derimod helt med på! Quack quack, anyone? Solo er en elskværdig sommerbasker, og jeg er bare vild med dejlige Demi egentligt. Sidst, men ikke mindst: Zayn. Hans solokarriere tog alle med storm fra start af, og jeg elsker hans sensuelle musikunivers. Sangen Let Me er ekstra cremet og blød, og sammen med hans britiske charme og bad boy look er jeg all in. Simple as that!

tirsdag den 10. juli 2018

TIME HEALS

Nogle gange er vi nødsagede til at tage tunge beslutninger for vores eget bedste, andre gange må vi presse os selv for at tingene kan blive bedre. For et år siden gjorde jeg førstnævnte, i dag gør jeg sidstnævnte. 

Det er et personligt, ømt, smertende punkt, som jeg har valgt ikke at dele her på bloggen, på trods af at det har fyldt og gjort ondt i 1½ år nu. Jeg valgte i juli sidste år at cutte kontakten til og med min far, grundet et halvt års non-stop skænderier. Årsagerne tænker jeg ikke er decideret vigtige i netop denne kontekst, så dem vil jeg undlade - jeg tror dog at det siger sig selv, at det overhovedet ikke har været nemt: ikke dengang, og ikke nu.

Jeg tog valget for min egen skyld. Sidste år, på dette tidspunkt, kæmpede jeg virkelig med daglig angst, og konflikten mellem min far og jeg syntes kun, ligemeget hvor hårdt jeg prøvede på at løse den, at knude mere og mere sammen. For mit eget velbefindende tog jeg beslutningen om brat at stoppe kontakten, så stressen ved konstant at diskutere og skændes, blev lagt helt på is. Det var bestemt ikke en ligetil beslutning, og nogle vil måske finde den dramatisk, men relationer til forældre er ikke altid nemme, og for at jeg selv kunne hele ordentligt, måtte jeg give slip på min far i en tid.

Det er så nu omtrent et år siden jeg sidst så ham, og jeg vil lægge ud med, at jeg på ingen måder fortryder det valg jeg tog. Det var det rigtige for mig. Det gav mig roen til at tilgive, komme videre og arbejde på mig selv. Nu er dagen så kommet, hvor jeg har valgt at bryde muren ned - jeg skal mødes med min far i dag. Det er nervepirrende, skræmmende, angstfremkaldende og meget grænseoverskridende. Samtidigt er det min far. En mand som jeg har kendt hele mit liv, som jeg ved elsker mig, og kun vil mig det bedste. Jeg vil gerne have en relation til ham, jeg vil gerne have ham i mit liv; hvordan ved jeg ikke endnu, for det er klart at man ikke kan gå tilbage til hvad som var, efter et helt års silence. Jeg har besluttet at tage det som det kommer, for når alt kommer til alt er han jo også et individ med tanker og følelser, og hvor de ligger just nu, har jeg jo ingen idé om. 

So there it is. En mørk og smertefuld knude i mit liv, som jeg har valgt at holde fra bloggens lys. Faktisk har jeg tidligere forsøgt at komme omkring emnet, men aldrig er det lykkedes. Dette indlæg vil jeg udgive for selv at acceptere situationen, og for endnu engang at vise jer, at der altid er mere under overfladen. Jeg er ikke perfekt, og det er mit liv bestemt heller ikke, ligesom jeg vil antage, at ingen af jeres er heller. Og det er, som det skal være. Wish me luck 

mandag den 9. juli 2018

REALITY


En vis mand sagde engang, at et billede siger mere end tusinde ord... så efter at have set disse 15, må der på nuværende tidspunkt rumstere omkring 15.000 ord rundt i jeres hoveder. Gode som dårlige vil jeg antage, for indrømmet: det tangerer til grænseoverskridende, at skulle dele dem her. Det er alle hverdags-billeder, som er taget igennem appen Snapchat, på forskellige tidspunkter. På nogle af dem er datoen markeret, andre tidspunkt eller tags - fælles er dog, at ingen af dem er opstillede. De er tæt på en ærlig skildring af hele mig, uden filter og redigering: virkeligheden. 

Sociale medier er nemlig blevet ét stort glansbillede. Personligt har jeg selv opfundet mit eget lille bullshit-filter, som i bund og grund slår ned på at intet er så fantastisk, som det ellers ofte kan se ud på for eksempel Instagram. Det er muligvis den app som jeg er mest aktiv på, og med det følger både ansvar og omtænkelighed. Hvad er det, vi gerne vil have, at andre skal vide om os? Hvordan vil vi gerne opfattes? Hvilket budskab vil vi gerne formidle? Det lyder måske som meget store spørgsmål, men tro mig, de ligger lige under overfladen af bikini-billeder og party-pics. 

For vi påvirker hinanden, om vi vil det eller ej. Det vi sender ud modtages af andre, og sammen skaber vi et overordnet billede af denne generations standarder. Jeg har tidligere skrevet om sociale medier (her og her), og jeg er ikke modstander - tvært imod! Jeg synes simpelthen bare at det er vanvittigt vigtigt, at vi tænker over disse ting hver især. Dette indlæg er min beskedne hyldest til det uperfekte og banale. Billederne foroven gemmer ikke på interessante historier og er på ingen måde forskønnede. De er glimt af mig og min hverdag, og hvem jeg til tider også er, og det syntes jeg, at i fortjente at se.