Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

lørdag den 24. november 2012

Madame Butterfly


Ligemeget hvad jeg gør, vil jeg altid have mine fordomme med mig - og ligemeget hvor meget jeg prøver at holde et åbent sind, vil jeg altid have nogle forudtagede meninger. Men når det er sagt, kan de meninger og holdninger jo sagtens blive rystet rundt og ændret, hvis det jeg ser, er helt fantastisk. Men det må jeg altså indrømme, at operaen Madame Butterfly ikke var. For mig, i hvert fald. Det hele var bare alt for dramatisk for mig. Godt nok stod der danske tekster på hvad de nu sang, sådan kort fortalt, så man kunne heldigvis godt finde rundt i, hvad der nu egentligt skete på scenen. Men alligevel var det en smule forvirrende. Musikken var dramatisk (dog også meget smuk, men STADIG alt for dramatisk), skuespillerne var dramatiske, alt var dramatisk. Nu vil jeg ikke spoile noget, så hvis nogen rent faktisk skal ind og se "stykket", så kig væk nu!!! Nu er i advaret. Det hele ender tragisk nok med, at kvinden, altså Madame Butterfly, dræber sig selv med en dolk/samurai sværd lignende ting. Fordi hendes elskede har giftet sig på ny, efter han har været væk i 3 år, vist nok. Ja, pisse dramatisk. Men på den anden side, var de skuespillere også skide gode til at være dramatiske. Alle deres følelser trådte frem i deres mimik, og de formidlede dem godt. Så stykket var ikke det rene lort, det er ikke det jeg siger - det var nok bare ikke min kop te. Bum. Der fik i så min mening om stykket, og sikkert opera i det hele taget - not my thing. Men no hate altså, haha. Forstår godt, hvis nogen synes det er smukt og rørende, det rørte altså bare ikke mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar