Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

6.3.13

SO WHATS UP

Hvis nogle skulle være nysgerrige, så lever jeg stadig. Der sker bare ikke så pisse meget i mit liv, for tiden. Min computer er i smadder, så den bliver forhåbentligt snart fikset - hvilket dog betyder, at jeg ikke kan overføre mine billeder fra kameraet til min computer. ALTSÅ ingen billeder til bloggen. Ellers er livet en bitch som altid. Min mor flytter om en måneds tid fra Glumsø - den by jeg har boet i, siden jeg var 4 måneder gammel. Den by hvor i jeg har de fleste af mine veninder. Den by jeg har gået i dagpleje, børnehave og folkeskole. Mange minder er blevet formet der, og det er derfor en blandet mavefornemmelse jeg har omkring det. Lige meget hvad, kom det nu ikke som en overraskelse - lige siden mine forældre flyttede fra hinanden, og faktisk længe før det, har min mor savnet tha big city, og nu da hun er "alene" (= hun har en kæreste, så helt alene er hun DOG ikke) har hun valgt atter at flytte tilbage til København. Hvilket vil sige, at jeg for alvor flytter fra min barndoms by. Det skal dog nok gå alt sammen. Ellers planlægger jeg min 18 års, som er lige rundt om hjørnet. Den sidste måned har rent faktisk været okay for mig, på trods af det halve år før den, som mildest talt var forfærdelig. Men de sidste par dage føler jeg, at jeg har ramt bunden igen. Meget pludseligt og uventet. Jeg prøver at tage det med oprejst pande, da det ikke ligefrem er nyt for mig, men af en eller anden grund er er lige svært hver gang. Af en eller anden grund bliver jeg overrasket og skræmt hver gang, selvom det efterhånden ikke burde komme som et chok. Hver gang jeg tror, at noget vil ændre sig, får jeg modbevist det. Nogle mennesker er vel bare bedre til livet end andre, hvis man kan sætte det sådan op. Ingen går igennem livet smertefrit, det ved jeg dog godt, helt naiv er jeg ikke. Men er det fair at nogle skal opleve mere smerte end andre? Jeg er ude på vild spor, kan godt mærke det. Jeg er nok bare frustreret. Men én ting kan jeg sige: hold nu KÆFT, hvor er jeg glad for, at mine forældre ikke er religiøse. Hvis jeg var vokset op med "Gud har givet dig denne smerte af en grund, skat. Han ved hvad han gør. Stol på ham. Gud har en mening med alt." så var jeg blevet fuldstændigt sindssyg. Så noget er der da at råbe hurra for. Og holdt kæft hvor er det typisk af mig, at blogge klokken fucking to om natten. Om ligegyldige ting. 

Godnat søde mennesker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar