Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

onsdag den 25. september 2013

THE BIG BLOG WORLD


Som blogger kommer de uundgåelige og uendelige spørgsmål. I mit tilfælde er disse spørgsmål ikke fra andre, men derimod fra mig selv. Kan jeg tilbyde blogverden noget? Hvad er mit mål, med min blog? Kan jeg inspirere andre? Svarene til disse spørgsmål, har jeg selvfølgelig ikke - i hvert fald ikke for jer og andre bloggere. Men jeg tror, inderst inde, at vi har dem for os selv. 

Min intention med bloggen har aldrig været, at blive en af de dersens store blogger, der bliver sponsoreret af ligegyldige ting, for pengenes skyld. Min drøm, i hvert fald min illusion og mit håb for bloggen var, og er stadig, at nogen - måske bare én - ville finde den inspirerende. Måske stilmæssigt, måske med de ord jeg skriver eller måske bare med de billeder, jeg lægger ud. Måske er det for ambitiøst, det ved jeg ikke, men hvad er formålet med at have en blog, hvis man ikke har noget at sige?

Jeg har altid holdt af at skrive, og i en meget tidlig alder skrev jeg noveller og romaner og diverse historier om alt og intet. De er væk nu, og heldigvis for det, for de var garanteret ikke specielt gode - men passionen for at komme med et budskab, har altid været der. På den ene eller på den anden måde. Findes der noget bedre, end at kreere noget og derefter blive anerkendt, rost og måske endda inspirere nogen i sidste ende?

Læser jeg selv blogs? Alt for lidt. Jeg er ikke typen, der sidder og kigger efter nye, spændende blogs. Desværre. For der er med garanti så mange gode derude. De to blogs jeg dog følger er Silles fra www.sillewho.dk og Maries fra www.vildekaniner.dk og jeg kan varmt anbefale begge. De inspirer på så mange måder - stilmæssigt, deres hårde arbejde og skønne personligheder. Derudover er de fra min anden hometown Næver, så hvis i ikke allerede har kendskab til dem, er de et klik værd!

Det blev lige pludselig et langt indlæg, så hvis i læste med helt hertil, og ikke faldt i søvn halvvejs igennem, så er i jævnt rare! Kys herfra

Ingen kommentarer:

Send en kommentar