Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

26.1.14

I WATCH THEM OVER AND OVER AGAIN

DATE NIGHT

Det jeg virkeligt elsker ved denne film er, at den er pisse sjov. Der findes efterhånden en million komedier, som egentligt ikke er sjove eller underholdende, man ser dem bare, men denne er helt anderledes. Jeg kan godt lide handlingen, og så er Steve Carell altså på min liste over de sjoveste skuespillere. Alt i alt er det en af de rigtig gode feel-good film, der får en til at grine, og dem kan vi jo alle sammen godt lide. 

SEX AND THE CITY: THE MOVIE

Da jeg så denne film i biografen, havde jeg aldrig set serien Sex and The City (GISP), men jeg var solgt. Denne film (og serien også) tiltaler mig på alle tænkelige måder; shopping, mandeproblemer, veninder og så lidt mere shopping! Denne film har alt hvad den burde indeholde: drama, kærlighed, mode, venskab og så er det bare en fantastisk film, der både kan få folk til at græde (jeg har ikke let til tårer, men altså...) og grine. Se den prompte!

A LOT LIKE LOVE

Det var ved et fuldstændigt tilfælde at jeg så denne film (og så ikke helt alligevel, jeg har et mindre crush på dejlige Ashton Kutcher), og jeg må sige, at jeg blev positivt overrasket. Jeg forventede endnu en pladderromantisk, forudsigelig og kliche komedie, men til slut sad jeg med en følelse af, at kærlighed virkelig findes. Plottet er for en gangs skyld mere originalt, og så spiller Ashton og Amanda bare pissegodt. Se den, hvis ikke bare for lækre Ash! Hæ

DEN LILLE HAVFRUE

Klassikeren. Den har vi med garanti alle sammen set i løbet af barndommen, men der er noget helt magisk ved den. Jeg har valgt den på dansk, fordi det naturligvis var den jeg så som barn, og det derfor er på dette sprog, jeg allerhelst vil se den. Min yndlings disney film, som kan ses om og om igen. 

BLACKFISH

Dette er godt nok en dokumentar, men den blev nødt til at komme med; den er fantastisk. Jeg vil ikke røbe for meget, men den rørte mig enormt. At de overhovedet forventer, at disse "dræberhvaler" ville kunne leve spærret inde på så små arealer, og at det ikke vil tage skade på dem, på den ene eller anden måde, er komplet vanvid. Smuk, rørende og enormt lærerig dokumentar om nogle af de smukkeste dyr, der i følge mig, lever under forfærdelige vilkår. Den kan ses på amerikansk netflix.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar