Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

27.3.14

HELT TÆT PÅ


Jeg er en ærlig person. Jeg siger min mening, og jeg kalder en spade for en spade. Jeg bryder mig ikke om at pakke tingene ind, og folk der gør, irriterer mig oftest. Dette gælder selvfølgelig også for bloggen - jeg forsøger ihærdigt på at være så ærlig og reel som overhovedet muligt, både for jeres og for min skyld. Lige netop derfor er det også vigtigt, at jeg er så ærlig omkring min lidelse som overhovedet muligt. Flere og flere unge lider efterhånden af psykiske lidelser såsom stress, depression og angst, og det startede allerede for mig som 11 årig. Jeg skrev lidt om det hele i dette indlæg, men denne gang vil jeg gerne fortælle om hvad min lidelse har betydet for mig.

Borderline personlighedsforstyrrelse er en lidelse, som jeg fik konstateret i sommeren 2013. På daværende tidspunkt havde jeg hørt om lidelsen, men jeg vidste ikke andet, end at den eksisterede. I mine mange år i psykiatrien havde jeg fået tildelt en del sygdomme, og misforstå mig nu ikke - de var alle rigtige, der var bare ingen der så, at disse sygdomme kom udfra det egentlige problem; min borderline. Især mine relationer og det sociale har stået forskud for mig, og nu når jeg tænker tilbage på det, så begyndte det allerede tilbage i syvende klasse. Jeg har altid haft svært ved mine forhold til andre mennesker, og det har jeg stadig. Det ligger lidt i ordet personlighedsforstyrrelse - den går ind og forstyrrer min måde at tænke på, min måde at agere på og helt generelt på hvordan jeg er som person. Det er skræmmende, for det kommer lige pludselig rigtig tæt på - det er her det rigtig går op for en, at jeg kan tage nok så mange anti depressive mod min depression, men denne her lidelse er min personlighed. Det er den jeg er, og det er den jeg skal ændre. 

Borderline er noget man udvikler igennem sin barndom - jeg ved, at jeg til dels er født særligt sensitiv, og til dels har udviklet det, men allerede som spæd udviklede jeg altså også borderline personlighedsforstyrrelse. Det er kommet udfra, at jeg dengang havde nogle behov, der ikke blev opfyldt. Jeg elsker mine forældre højere end alt, og jeg ville aldrig udstille dem, da jeg uden dem ville være helt fortabt, men som jeg startede ud med at sige, har jeg valgt at være hudløs ærlig. Og nej, det er ikke deres skyld - de har gjort alt hvad de kunne, og de har tacklet mig og mine problemer bedre, end mange andre forældre ville have gjort. 

Min borderline gør blandt andet at jeg har utroligt lavt selvværd, at jeg har tendens til at nedgøre mig selv, at jeg vanvittigt nemt bliver stresset og at mine følelser tit bliver meget forstærkede. Igennem både min folkeskole og efterskole er jeg tit blevet kaldt negativ og pessimistisk, derfor blev jeg også enormt lettet, da jeg fandt ud af, at netop dette også kunne være en del af min lidelse; at være enormt sort seer, og generelt have et negativt syn på tingene. Det er altså ikke noget jeg kan gøre for, hvilket glæder mig. Selvfølgelig er det noget jeg kan arbejde på at ændre, men jeg har ikke valgt dette, og det kan folk nemt glemme. Selvfølgelig skal jeg heller ikke spille på en eller anden offerrolle, og det er heller ikke det jeg prøver på, men jeg prøver bare på at skabe forståelse. Jeg har været i en del skænderier med folk tæt på mig, simpelthen fordi jeg tænker og opfatter ting på en anden måde, end de fleste andre. Det er svært at forstå, og endnu sværere at forklare, især når jeg ikke engang forstår det helt selv, men jeg håber at det giver bare en smule mening.

Dette var kun en mini bid af, hvad det egentligt vil sige at have borderline, og hvad det egentligt har gjort ved mig, men vi må tage det i etaper, ellers bliver det jo kraftedme en roman. Hvis i har nogle spørgsmål, så er i mere end velkomne til at spørge, så vil jeg selvfølgelig svare på aller bedste vis. Ellers kan jeg kun anbefale at i evt. søger på Borderline personlighedsforstyrrelse på google. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar