Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

onsdag den 16. juli 2014

LOVE YOURSELF


Af en eller anden grund, føler jeg altid, at jeg skal til at lege klog, når jeg laver indlæg som disse, men der er bare nogle emner, som jeg finder interessante at tage op - såsom selvtillid, synet på kvindekroppen, og om det at acceptere sig selv. Jeg har haft MEGET svært ved netop det at acceptere mig selv, og det har givet mig mange vanskeligheder, og jeg har det egentligt stadig - og det synes jeg er rigtig trist. For alle burde vide, at de er smukke som de er. At de er gode nok, som de er. Jeg er træt af normerne og forestillingerne om hvordan man skal se ud, hvor høj eller lav, eller hvor tyk eller tynd man skal være. Så vær istedet glad for dine fregner, smilehuller, skønhedspletter eller ar - de gør dig til den du er, og det er de små ting, der gør dig speciel. 

Mange unge mennesker, piger såvel som drenge, udvikler psykiske lidelser såsom depression eller spiseforstyrrelser såsom anoreksi eller bulimi. Det kan også føre til selvskade, hvilket jeg selv har haft tæt på mig - både på egen krop, men også på folk der står mit hjerte nær. Det er en forfærdelig ting ikke at føle sig tilstrækkelig eller god nok, og ved de billeder mange unge har af sig selv, fører de selvdestruerende tanker med. 

Så husk at kigge dig selv i spejlet, og find ting du elsker ved dig selv. Måske dine hænder, øjne eller bryster. Elsk dig selv, tro på dig selv og lær dig selv at kende. I stedet for at være din egen værste fjende, hvorfor så ikke prøve at være din egen bedste ven? Du er perfekt som du er. Til sidst vil jeg henvise til den smukke, smukke sang Colbie Callait fornyligt udgav - Try hedder den, giv den et lyt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar