Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

mandag den 18. august 2014

LA FAMILIA

 
 

Jeg kan på ingen måde ligge skjul på, at familie er noget af det aller vigtigste for mig. Jeg har altid været meget afhængig af mine forældre, fordi jeg allerede i en meget ung alder blev ramt af depression, og af den grund blev jeg meget tidligt tæt med dem. Min mor ved derfor nærmest alt om mig, og når der sker noget i mit liv, er hun en af dem, jeg med det samme siger det til. Min far er typen der vil gå ned på Statoil 5 minutter før lukke tid, bare for at købe Ben & Jerry's til mig, og han køber gerne cigaretter til mig, hvis jeg spørger pænt. Han henter mig uden brok klokken 5 om morgenen et sted, og han er generelt den mest stabile person i mit liv. Jeg stoler helt latterligt på dem begge, og de er virkelig nogle jeg kan støtte mig meget op ad. Min bror er en helt anden sag - vi har altid haft et specielt forhold til hinanden, men jeg tror at vi dybest set virkelig godt kan lide hinanden for dem vi er. Jeg elsker at tale med ham om hvad som helst. Jeg ved at han vil mig mit bedste, og jeg er så glad for at jeg har ham. Jeg har altid set meget op til ham, og han er meget speciel i mine øjne. Udover min aller inderste kerne, har jeg min kusine som jeg for første gang mødte som seks årig i Københavns lufthavn. Hun var den dejligste lille chokoladepige på fem år, og siden der har jeg elsket hende. Vi samlede snegle i min mormors have, og spiste spaghetti foran fjernsynet, og selvom vi ikke snakkede samme sprog, forstod vi hinanden hundrede procent. Det var som om vi havde fundet vores anden halvdel. Hun er en del af mig, og hun ved mere om mig, end hvad der er godt, haha. Min mormor har jeg også altid haft et stærkt forhold til, og hun er den dejligste ældre dame. Hun er pisse sej, og jeg ved at hun er der for mig forevigt. Der er mange, mange flere i min familie, som jeg også elsker meget højt, men det ville tage lang tid, at skulle nævne dem alle. Uden den familie som jeg har, ved jeg ikke hvad jeg skulle gøre. Så stor en kliche, men intet mindre kan gøre det. Tak til dem. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar