Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

24.1.15

HOW TO DEAL WITH WINTER


Jeg må blankt erkende, at vinter ikke lige er mig. Jeg synes kun at sne er hyggeligt 5 dage før juleaften, og så må det meget gerne være væk 1. juledag. Blæsevejr, snot og frostgrader får mig til at drømme mig sydpå, men da det desværre ikke er en realitet, efter sådan en heftig økonomisk decembermåned, er der her nogle råd til, hvor man overlever den pisse kolde danske vinter.

1. Pak dig ind. Lag på lag er din ven i de kolde måneder, og heldigvis kan man sagtens se godt ud, selvom man er iført en latterligt stor jakke, med et par kilometer langt tørklæde viklet rundt om halsen. 

2. Bliv indendørs. Det er nok urealistisk at holde sig indenfor i 3 måneder i streg, men i ved hvad jeg mener; bevæg jer kun udenfor, når det er højest nødvendigt, som for eksempel når køleskabet er tomt, eller den står på cafébesøg, hvor der også er varmt. 

3. Shop online. Lysten til at vade ned ad strøget, når det er så frysende koldt, er nok minimal; det er den i hvert fald for mig! Derfor kan vi prise os lykkelige for, at der findes online shopping. 

4. Drik varm kakao/kaffe. Det er selvfølgelig en mulighed året rundt, men når sneen daler, er det altså ekstra hyggeligt med en kop varm et-eller-andet, tilsat en god film.

5. Brug kvalitetstid med menneskerne i dit liv. Den danske vinter er noget så forfærdelig grå, og mange af os danskere har det med at blive vinterdeprimerede, derfor er det vigtigt, at vi i stedet for at sidde derhjemme, og har ondt af os selv, omringer os selv med de mennesker vi er gladest for. Det gør disse måneder lidt nemmere at komme igennem.

6. Vær god mod dig selv. Denne kan tolkes på mange måder, og jeg tror at vi alle har forskellige små ting, som vi gør for os selv, og vinteren er en årstid hvor det er super vigtigt, at vi fastholder de ting. Jeg er selv fan af at holde spadage, hvor jeg lægger ansigtsmasker, lakere negle og plukker øjenbryn, samtidigt med at jeg smækker noget godt musik på.

7. Rejs hvis det er muligt. Mange har ikke mulighed for dette, men hvis man overhovedet kan finde tid i kalenderen,  og hvis man har pengene til det, så tror jeg altså det er den bedste kur. Det kan give ny energi med et smut udenlands, allerhelst til et varmt sted, hvor solen kan give lidt af de D-vitaminer, som vores kroppe i allerhøjeste grad skriger efter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar