Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

11.3.15

SELF WORTH

Mange mennesker har et forskruet billede af dem selv, og jeg er en af dem. Jeg har i rigtig mange år båret rundt på en konstant og dræbende følelse af, at jeg ikke er god nok; at ligemeget hvad jeg siger, hvad jeg gør eller hvordan jeg ser ud, så vil det aldrig være tilstrækkeligt. Jég vil aldrig være tilstrækkelig. Hvorfor er det, at vi er så hårde mod os selv, når de fleste af os, rent faktisk er ufatteligt gode til at se andre menneskers værd? Jeg kan se skønhed i alle, og alle er gode nok præcis som de er, for hvorfor skulle de ikke være det? Forskellighed er en god ting, og i stedet for hele tiden at prøve at ligne størstedelen af befolkningen, burde vi tage et godt kig i spejlet, og erkende, at vi er som vi er født, og at det er godt nok. 

Det er næsten umuligt for mennesker at lade være med at sammenligne os selv med hinanden, og det er heller ikke udelukkende en dårlig ting - det kan motivere os til forbedring for eksempel i arbejdslivet eller i træningscenteret, men det kan også have den modsatte effekt, ved at bekræfte os i, at der altid er en der ser bedre ud, har flere penge eller bare generelt har det bedre. Istedet burde vi fokusere på de glæder og gode ting vi hver især har i vores liv, og acceptere at vi er som vi nu engang er, og vi alle er perfekte som vi er. 

Jeg har selv kæmpet en del med både mit selvværd og gør det stadig, så jeg ved om nogen hvor svær en kamp det er, men jeg håber på en dag at kunne vinde den kamp, ved endelig at blive glad for mig selv, og finde en slags accept for at jeg er som jeg er. Jeg synes dog stadig det er vigtigt at vi ændrer på de ting vi kan, istedet for at læne os magtesløst tilbage med hænderne over hovedet. For eksempel meldte jeg mig for et års tid siden ind i Fitness World, og selvom jeg stadig ikke er kommet dertil, hvor jeg er glad og tilfreds med min krop, så nærmer jeg mig målet, hver gang jeg tager afsted, og det føles egentligt rart at vide, at jeg selv aktivt gør noget for det, istedet for at sidde på min flade og beklage mig over det, som mange gør. Det samme gælder når det kommer til de personlige træk; jeg indrømmer gerne, at dette er en del sværere, især fordi det er nogle mentale brikker der skal rykkes rundt på her, men jeg ved, at det kan lade sig gøre.

Jeg ved godt, at det her bare er ord - en helt anden ting er rent faktisk at gøre det, og det er titusind gange sværere end det lyder, men har man egentligt et valg? Jeg ved hvor stor en byrde det er for mig, at skulle bære rundt på. Den stemme der bliver ved med at nedgøre mig, som bliver ved med at hive mig ned. Jeg kan vælge at leve med den, og med alle de negative følger den har, eller rent faktisk at forsøge på, at få den til at holde kæft. For den fortjener slet ikke taletid! Husk det. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar