Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

fredag den 1. maj 2015

TURNING 20


I lørdags fyldte jeg 20 år, og selvom det ikke just er meget i manges øjne, så føler jeg alligevel, at tiden går så stærkt. Jeg har en skjult frygt for, at jeg en dag sidder som 50 årig og tænker på, hvor min ungdom blev af. Det lyder måske lidt fjollet, og det er det nok også, men jeg får bare hele tiden den tanke, at jeg virkelig skal nyde at være ung, fri og uafhængig. Selvfølgelig er der diverse faste udgifter som skal betales, en lejlighed der skal passes og visse forpligtelser, men generelt set kan jeg gøre hvad jeg vil, være ung og nyde mit liv. Det lyder jo egentligt dejligt simpelt, men det føler jeg et eller andet sted, at det ikke helt er. Men jeg forsøger virkelig, for jeg synes det er så vigtigt. Det er nu jeg skal lære, lave fejltagelser og i grunden finde mig selv, og den jeg vil være. Prøve at lade være med at tænke så meget over mine mangler og svagheder, og hellere forsøge at prøve nye ting, have det sjovt og slippe hæmningerne engang i mellem. For mig er det sværere end det lyder, men jeg tror det er så vigtigt, så jeg ikke ender med at tænke, hvad der kunne have været. Jeg har et råd, som jeg tit giver til dem omkring mig, men som jeg også prøver på selv at følge: Fokuser på, hvad der gør dig glad. Omgiv dig med dem, der får dig til at smile, og gør de ting, som får dagene til at virke lettere at komme igennem. Det prøver jeg i hvert fald selv på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar