Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

lørdag den 20. juni 2015

LET'S GET PERSONAL


Det seneste stykke tid har bloggen primært været fyldt med mode og interiør relaterede indlæg, og det er som sådan ikke et problem for mig, jeg har dog følt, at det har manglet lidt mere personlighed, lidt mere af mig, og jeg vil derfor i dette indlæg gå lidt mere i dybden med, hvor jeg er i mit liv lige nu, og hvad jeg egentligt går rundt og laver.

Jeg har idag afsluttet et kursus som jeg har gået på den sidste måned, og det har faktisk været en rigtig positiv oplevelse. Som nogle af jer måske ved, så er jeg i et såkaldt ressourceforløb og får derfor ressourceforløbsydelse (fint skal det jo være), og det var derfor et kommunalt tilbud som jeg fik, og i starten strittede jeg måske lidt imod, nok mest fordi jeg er elendig til at prøve nye ting og hoppe ud i det ukendte, men jeg er glad for at jeg gjorde det. Kurset handlede både om den uddannelse/job mæssige del, som selvfølgelig er umulig at komme udenom, når det jo er et kommunalt tilbud til ledige (både jobparate og aktivitetsparate), men en stor del af det handlede om selvudvikling og det at kigge indad. Vi berørte blandt andet emner som frygtbegreber, kommunikation, det ukendte og så var der selvfølgelig også det sociale aspekt af det, da vi obviously mødte nye mennesker, og på den måde også udvidede vores netværk. Jeg har i længere tid arbejdet med mig selv, og jeg føler måske derfor ikke at jeg har rykket mig vanvittigt meget på det plan, men jeg synes alligevel det er nogle interessante emner vi har arbejdet med, og så skal den "underviser" jeg har haft, Morten, have meget ros, da han var en kæmpe del af min gode oplevelse, fordi han var fantastisk til at lære fra sig og være nærværende.

Udover det afsluttede jeg i tirsdags også mit kognitive terapiforløb i Slagelse, som efterhånden har været en 2-årig rejse for mig, og jeg føler helt klart, at det er det rette tidspunkt for mig. Jeg har fået rigtig meget ud af det, og jeg føler helt klart at jeg har fået en vanvittig selvindsigt, som jeg slet ikke troede var mulig. Dog er jeg glad for at det nu er slut, for jeg føler ikke at citronen kan presses så meget mere, og jeg er ret sikker på, at jeg har fået det ud af det, som i denne omgang er muligt. Jeg kan ikke udelukke, at jeg på et senere tidspunkt får brug for terapi af den ene eller anden form igen, for det har gjort meget for mig, og det er muligt, at jeg endnu ikke er færdig med at arbejde med mig selv på den intensive måde, men for nu er jeg færdig, og det føles godt ikke længere at have brug for det i samme grad, som jeg har haft de sidste mange år.

For jeg er et sted i mit liv, som jeg aldrig har været før. Jeg er kommet så langt, og har lært så meget om mig selv og mit væsen, og det er helt klart noget jeg ikke vil være foruden. De mange smertefulde år af mit liv har givet mig kendskab til mig selv, andre mennesker og hvordan vi som mennesker fungerer og reagerer, og jeg føler på mange punkter, at det har gjort mig til et bedre menneske. Jeg er ikke i mål endnu, og det ved jeg ikke, om nogen nogensinde kommer, for vi udvikler os jo konstant og hele tiden, men jeg er i hvert fald et mere roligt og stabilt sted, end jeg længe har været. Glæde og det at være glad er stadig rigtig, rigtig svært for mig, men jeg er gået fra en konstant depressiv tåge, til rent faktisk at kunne nyde ting her i livet, og generelt ligge de mange bekymringer jeg til tider går rundt med til side, og give mig selv lov til at leve og elske. For det fortjener jeg. Det fortjener alle.

Og hvad skal der så ske nu? Muligvis det sværeste spørgsmål, og nok er jeg blevet klogere på mig selv og livet, men jeg har langt fra alle livets svar, og hvordan jeg kommer videre herfra, ved jeg egentligt ikke. Jeg ved hvad jeg drømmer om, hvad jeg håber på og hvad min passion er, og hvis der er noget jeg er sikker på, så er det at livet er for kort til at lave noget man ikke elsker og brænder for, så selvfølgelig vil jeg følge mit skrive-elskende hjerte, og begive mig i den retning. Men hvor jeg ender ved jeg ikke, og det ville næsten være for kedeligt, hvis man vidste det, selvom det uden tvivl ville gøre det hele en del nemmere! Så jeg vil prøve mig selv af på nogle skrivekurser, give mig selv den tid jeg har brug for, omgive mig med de mennesker jeg elsker og holder af, og vigtigst af alt; have mig selv med i alt jeg gør, for jeg tror på, at det er vejen til et godt og lykkeligt liv. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar