Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

21.12.15

A FAKE WINTER WONDERLAND

Secondhand coat // FWSS scarf // H&M "dress" // Dr Martens boots

2 nye ting i aktion - men støvlerne er i jo blevet introduceret for i indlægget her. Natskjorte-kjolen her er også ny, det er i hvert fald første gang jeg har den på, og det synes jeg lige skulle foreviges på bloggen. Det er i hvert fald mit simple bud på PJ-trenden, som jeg også skrev om i dette indlæg, og jeg følte mig ret godt tilpas! Dog synes jeg, at jeg ser pænt brun ud på billederne, hvilket er ret underligt, eftersom jeg hverken har været i nærheden af solarium, spray-tan eller ægte sol for den sags skyld... Det kan jeg nok takke den falske sne i baggrunden for.

Som de fleste af jer nok kan gennemskue, så er det i smukke Tivoli, at disse billeder er blevet skudt. Jeg spenderede nemlig min lørdag i selskab med min kære mor og bror (og resten af Københavns befolkning...), og det blev altså til en lille gåtur rundt i de fine omgivelser, Tivoli nu har. Derefter gik vi en tur ned ad Strøget, fik en lille juleøl og havde noget seriøs god kvalitetstid - det er dage som dem, jeg virkelig værdsætter. Vi sluttede af med at hente juletræ på Nørrebro, købe indisk take-away og se julekalender; en vældig perfekt lørdag, hvis i spørger mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar