Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

torsdag den 25. februar 2016

HOLDING ON TO MYSELF


Bloggen er blevet nedprioteret det seneste stykke tid, overskuddet har simpelthen ikke været til det, muligvis grundet de mange ting, jeg føler jeg jonglerer lige nu. Dog synes jeg, at det var sin plads med en lille ind-checkning, og her er den så. 

Jeg hjemvendte i søndags fra min første bornholmer-tur, og selvom den var noget grå og regnfuld, så kan jeg allerede nu se, hvor charmerende og rå øen er. Jeg kan derfor kun se frem til lysere tider, som uden tvivl vil pynte øen. Men selvfølgelig skal der lidt tilvænning til hele situationen; at skulle arbejde intenst, langt væk hjemmefra men en person, som jeg egentligt ikke kender specielt godt på det personlige plan, er anstrengende og hårdt, men samtidigt berigende og lærerigt. Udover det skal jeg virkelig være på tåspidserne, når det kommer til psykologien - som jeg nævnte i dette indlæg så er det "nyt" for mig, at skulle sidde stille i et klasseværelse, samt at få lektier for, så på dét punkt er der ligeså udfordringer og tilvænninger. 

På den anden side, så er der også en del sociale ting, jeg skal tage stilling til, og det er selvfølgelig uendeligt rart, at være priviligeret nok til at have så skønne mennesker omkring sig, som gerne vil bruge tid sammen med én, men at skulle balancere alle de ting, som nu engang er i et menneskes liv, er måske en tand sværere for mig, og i hvert fald mere drænende. Dog er der flere sociale sammenhænge, som jeg lige nu ser frem til; alligevel kan stressen og bekymringerne over dem godt tage overhånd, selvom jeg ofte godt ved, at de er ubegrundede. 

Derfor skal jeg virkelig huske mig selv på, at jeg først og fremmest skal pleje mig selv. Hvis jeg først falder fra hinanden, fordi jeg ikke tager mig tid til at lytte til mig selv og min krop, så vil alt omkring mig ligeså falde - derfor er jeg overbevist om, at det er bedre at tage en dag fri fra studie, træning eller socialt samvær, for at koble af med serier, god musik og varm kaffe, fremfor at presse mig selv til bristepunktet. Det har jeg før gjort, og det har efterladt mig stresset, fortvivlet og uden energi. Jeg er heldigvis blevet bedre til det med alderen (og kendskaben til mig selv), og så længe jeg mærker efter og lytter til signalerne, så tror jeg nok det skal gå.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar