Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

torsdag den 26. maj 2016

EKSAMENS STRESS


Min første eksamen i 4 år nærmer sig, og jeg er mildest talt på røven. Ikke nok med, at det jo er godt stykke tid siden sidst, så har jeg faktisk altid haft det svært ved eksamener - lige siden min første. Det er faktisk næsten (også kun næsten, heh) ligemeget hvor meget jeg læser op, angsten, stressen og nervøsiteten er lige høj. Når jeg først har sat mig, placeret lige overfor lærer og censor, så er det som om, at en fiktiv klap går ned; at min hjerne går fuldstændig i sort. Jeg glemmer hvad jeg skal sige, hvad jeg har forberedt og også hvad jeg egenligt selv hedder. Det er en forfærdelig følelse, og det gør selvfølgelig kun situationen værre; for idet at jeg ved, at det med stor sandsynlighed er dét der igen vil ske, forstærker det kun mine negative følelser og tanker omkring det hele. Det er en ond spiral, og når jeg først er i den, kan jeg hverken finde op eller ned. 

Jeg ved selvfølgelig godt hvad jeg skal gøre; læse så meget op, som jeg nu kan rumme og overskue, tage det stille og roligt og ikke mindst blive glad for hvilken en karakterer jeg nu får; for jeg har jo gjort mit bedste. Men det er bare så latterligt meget nemmere sagt end gjort, ikke? For jeg ved jo mange af gangene, at jeg godt kan lortet - det er den skide angst og nervøsitet der lukker hele mit system ned, og hvem kan jeg så i sidste ende skylde skylden på? Mig selv? Eller måske skolesystemet der på ingen måde tager hensyn til mennesker som mig, der på den ene eller den anden måde, har ekstremt svært ved mundtlige eksamener. 

For det har jo også noget at gøre med, at hele skoleåret lige pludselig ikke betyder en skid; om man så har leveret flotte essays, været aktiv i timerne og mødt op til hver en time, så er det kun de 15 minutter man er på pinebænken, der betyder noget. Dén karakter definerer, hvor god du har været i faget og hvor meget du har fattet af undervisningen - og i mit tilfælde, og hundrede procent også i mange andres, så er det i realiteten helt anderledes. Jeg ved dog godt, at det er sådan skolerne nu engang er indrettet, og at jeg kan være lige så frustreret over det som jeg vil; det ændrer ikke på noget. Dog har jeg et stille ønske om, at der på et tidspunkt vil blive taget det ekstra hensyn; enten ved et alternativ, bedre mental forberedelse til disse eksamener eller noget helt tredje.

Jeg glæder mig til, at det snart er overstået så jeg for alvor kan nyde min sommer. Med en eksamen hængende over hovedet, har jeg svært ved at slappe af og nyde menneskene omkring mig, så det skal blive sindssygt godt! Har I noget syn på hele den her debat?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar