Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

mandag den 23. maj 2016

SOMETIMES IT'S HARD TO EXPLAIN

Når tempoet er højt, jeg er under pres og mine egne forventninger desuden er latterligt høje, tager min sindsstemning et styrtdyk. Jeg fik engang en metafor forklaret, som dengang gav enormt meget mening; at et træ med stærke rødder, står bedst fast når stormen rammer. Jeg er et meget sensitivt menneske, som kun har brug for et pust før at jeg vælter, det er som sådan ikke nogen hemmelighed, for sådan har det næsten altid været. Alligevel frustrerer det mig, at jeg når tingene strammer til, føler mig så tom, rastløs og forvirret på samme tid. Jeg føler mig stresset, og der skal næsten kun én ting til at stresse mig, før alt stresser mig; det hele bliver til én stor klump af ubehag, og så er det umuligt for mig at finde ro.

Og når jeg så skal forklare det, ved jeg ikke hvordan. For følelsen, fornemmelsen, er sindssygt ambivalent - jeg er ked af det og tom, rastløs og træt, ensom selv sammen med mennesker. Jeg har svært ved at håndtere det, især når det kommer midt i nogle faktisk gode dage. Men sådan har det altid været med mig; når en ting ramler, ramler det hele. Jeg havde bare virkelig håbet, at det havde ændret sig.

Selvfølgelig er det ikke permanent, og måske fordufter den tunge, mørke sky når først skole og eksamen er forbi, men det ændrer jo ikke på mit følelsesmæssige mønster. For jeg ér dårlig til at håndtere svære tider i mit liv - at skelne én dårlig dag fra resten er svært for mig, og når én ting i mit liv er stressfuldt bliver alt en stressfaktor. Så hvordan slipper jeg af med det? Formegentligt ved at tage en dag af gangen. Lytte til mig selv og vigtigt af alt huske mig selv på, at én dårlig dag ikke gør et dårligt liv, at én hård eksamen ikke er liv eller død og at jeg nok skal finde vej ud af det midlertidige mørke jeg befinder mig i. For det gør jeg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar