Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

17.5.16

STAY CLASSY

Bee-Q Club coat // H&M blouse // Secondhand pants // ASOS socks // Anna Field loafers // Skagen watch

Jeg har en svaghed for både lange, tunge frakker og tern, derfor røg denne, i mine øjne, fantastiske frakke og de ternede stumpe bukser med mig hjem, da jeg forrige weekend tog et smut forbi LIONS. Til dem af jer, som ikke bor i Suså-området, skal jeg måske lige nævne, at dette er et årligt loppemarked, hvor, hvis man er heldig, kan finde en masse gode ting. Jeg fik derfor begge items til vældig tilfredsstillende priser, og det gør kun købene endnu bedre! Jeg er vild med de store guldknapper og det maskuline fit som jakken giver, dog er det helt perfekt at den har "bælte" i taljen, så det er muligt at tilføje lidt form til den. Bukserne er højtaljede og retro, og stumpeeffekten sat sammen med spidse snuder og glimmersokker er jeg helt vild med.

I lørdags, da jeg med min mor tog på bikini-jagt i København, var vejret til at hoppe i (næsten) lange bukser og uldfrakke - og det skulle selvfølgelig udnyttes og dokumenteres. Vi havde en dejlig dag med regn, sol og vind, frokost på café Phønix, en masse butikskigning og en kaffe på Baresso. Dog måtte jeg gå tomhændet hjem, da det åbenbart var umuligt for at finde en, der udfyldte mine behov; dog endte historien lykkeligt, da jeg søndag formiddag fandt og bestilte én hjem, som umiddelbart meget var mig - dog må jeg se tiden an, og vente spændt på ankomsten. Jeg kan næsten ikke overskue, at skulle på jagt igen, hvis den ikke sidder som den skal, så jeg krydser fingre og håber!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar