Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

7.6.16

THE HAPPY ONE


Bloggen har næsten ikke nået at lide under det eksamensstress, som den sidste uges tid har hærget min hjerne, krop og sjæl fordi jeg havde været produktiv ved at planlægge en masse indlæg, men jeg har altså været begravet i noter og bøger, fordi jeg idag skulle stå min prøve i psykologiens tegn - og det gik heldigvis godt! Jeg fik et fint og uventet 10-tal, som jeg kun kan være allerhelvedes glad for - og det er jeg i den grad!

Som jeg nævnte i dette indlæg, har jeg aldrig været fan af eller god til mundtlige eksamener, da jeg altid har lidt under enorm nervøsitet og eksamens angst. Dog har jeg denne gang prøvet at ændre min tankegang fuldstændigt, simpelthen fordi jeg indså, at jeg kører mig selv ned psykisk ved at sætte det hele op på en piedestal, og ved at føle at jeg havde tabt på forhånd. Det er faktisk enkelt nok; jeg har kørt et konstant og konsekvent mantra i mit hoved den sidste uges tid: at det hele nok skulle gå, selvom jeg måske ikke fik den karakter jeg havde håbet på, at det IKKE er liv eller død, og at så længe jeg gør mit bedste, så ER det godt nok. Det er jo forhelvede BARE en eksamen. Jeg har nogle gange følt, at det var lort jeg bildte mig selv ind, men da jeg så tydeligt kunne mærke forskellen på mig selv - både op til og på dagen - så gav det faktisk god mening. Jeg var mere afslappet, afklaret og fokuseret, og faktisk performede jeg en del bedre, simpelthen fordi jeg følte mig bedre tilpas og rolig. Ikke fordi det ikke betød noget, men fordi jeg vidste at jeg nok skulle gøre mit bedste, og at det var godt nok, ligemeget hvordan udfaldet blev. 

Og det gav pote! Jeg har aldrig fået 10 i mundtlig eksamen før, selv i de fag jeg har følt mig sikrest i, alene af den grund, at min nervøsitet, mine tårnhøje forventninger og stressen op til havde spændt godt og grundigt ben for mig. Jeg håber, at jer derude, som sidder i selv samme situation, som måske kan genkende nogle af disse ting, kan bruge mine råd. Det har hjulpet mig og givet mig en succes oplevelse, som jeg tror helt klart vil styrke mig fremover. Kys til jer!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar