Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

mandag den 18. juli 2016

A DAY OF SUMMER

Zara top // Pieces shorts // Vagabond brogues

Der har været meget galt med vejret den sidste måneds tid, dog har jeg nærmest været sengelagt, og havde derfor alligevel ikke kunne nyde godt af vejret, selv hvis det havde været fortrinligt. Dog steg temperaturen en anelse, samtidigt med at solen bragede frem, på en ellers almindelig onsdag, og til min fornøjelse havde jeg lige netop dén dag, valgt at gå en tur ned ad Næstveds gader, arm i arm med min søde mor.

Som altid er hun min personlige fotograf, og da det efterhånden er lidt tid siden, at jeg har skudt outfitbilleder til jer, sleb jeg altså mit kamera med mig. Hele outfittet er stort set nyt (når man er sengeliggende, er online-shopping svært at holde sig fra...) og jeg synes selv, at det er så sommerligt som det overhovedet kan blive! Toppen er et udsalgsfund, og shortsne var kærlighed ved første blik. Måske husker I mit indlæg om, at jeg er blevet smålun på den lyserøde farve - det har altså holdt ved, og derfor blev jeg absolut nødt til, at investere i disse fine, flagrende shorts, hvor en meget sart udgave af farven indgår. De er højtaljede, florlette og allerede en favorit! Skoene nævnte og viste jeg jer i dette indlæg, og her er de så i aktion! Jeg er stadig enormt glad for dem, især fordi jeg ikke har noget lignende i min gaderobe.

Dagen blev brugt på en smule butikskigning, et cafébesøg og en masse snak; nu er jeg så også klar til at tage min hjerne ud og ligge den til opladning. Det vil jeg gøre med Friends og lakridser. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar