Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

20.7.16

MK & A OLSEN STREET STYLE


De faste læsere, og dem som følger min pinterest, ved at jeg finder stor inspiration i Olsen tvillingerne, og især gennem deres stil på gaden. Man finder dem ofte i sort, altid med solbriller på og gerne med en henslængt, men rummelig lædertaske på armen (som regel i croco), men noget som jeg især også elsker ved dem er, at de altid har en naturlig og afslappet vibe over sig. En rodet knold, skødesløse længder og silhuetter og oftest flade sko - det skriger af behagelighed og hvilen i sig selv, og det er ikke noget alle celebs kan prale af at have. De holder deres stil ren, minimalistisk men enormt eksklusiv; gerne med maskuline elementer, specielle frakker eller andet, der stikker en smule ud, men på en klassisk måde. Desuden er jeg vild med, at de er begyndt at vokse deres naturlige hårfarve ud, det gør dem kun endnu mere naturlige at se på, hvilket i mine øjne kun er godt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar