Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

28.7.16

THINGS I WAS OBSESSED WITH AS A KID

Hvis nogle af jer, ligesom jeg, er født i de glade halvfemsere, så er der stor sandsynlighed for, at i kan nikke genkendende til nogle af de punkter, som jeg har fundet herunder. Jeg elsker at kigge tilbage og mindes ved fortiden, derfor synes jeg det var en oplagt mulighed, at tage nogle at de ting op, som jeg som barn inderligt elskede!

DIDDL

At samle på diddl-papir var serious business, dengang jeg gik i de mindste klasser. En god handel kunne redde hele dagen, og jeg kunne bruge timer på at sortere i det og ellers bare studere de forskellige papirer. Selvfølgelig kunne man også købe hele blokke nede i den lokale bog&idé, men det sejeste var det, man anså som "sjældent". Det var dét, som ikke alle og enhver havde, og dét som var ældre og derfor sværere at få fat i. Jeg havde sågar diddl-bamser, og faktisk en del af dem, som så fint pyntede i min seng - jeg var virkelig fan!

SKINKE-PIZZA

Som barn var jeg, tro det eller ej, langt mere kræsen end jeg er idag. Mine forældre havde mange kampe omhandlende mad med mig, dog blev jeg født med en god portion stædighed, og gav derfor ikke efter specielt let. Min absolutte favorit-spise var skinke-pizza, og når jeg fik lov til at bestemme, så var det direkte ned hos den lokale pizzamand, for at bestille sådan en bad-boy. En sjælden gang imellem blev det til en pepperoni eller kødsovs-pizza, men skinke-pizzaen var det bedste jeg overhovedet kunne proppe i min mund dengang.

KRUMMERNE

Som barn så jeg en del VHS-film, obviously fordi DVD'en først senere blev lavet, og her var Krummerne 1, 2 og 3 altså at foretrække. Jeg elskede at følge Krumme og hans kaotiske familie, måske fordi jeg til tider kunne genkende mig selv i ham. For det er fucking svært at være 11 år, og det formidlede Krumme på bedste vis. Det var nogle fabelagtige feel-good familie-film, som man altid vidste ville ende godt, og derfor blev de ofte sat på sammen med lørdags-slikket.

SIMS

Da jeg var barn, var jeg fuldstændig besat af SIMS-spillene. Jeg ejede vitterligt alle ovenstående spil, og sammen udgjorde de den perfekte pakke, hvor man både kunne få dyr, tage på ferie, trylle, blive superstjerne hvis man havde skills'ne og have romantiske stunder. Jo flere spil man havde, jo mere kunne man; flere møbler kunne man vælge imellem, desto flere outfits kunne man kreere og jo flere gadgets kunne man få fingrene i. Jeg kunne bruge hele dage på at bygge huse, skabe personer og arbejde på at etablere de her SIMS-personers liv, og jeg blev aldrig træt af det. Desuden hjalp det, at jeg havde en snydekode eller to, heh!

SPICE GIRLS

Mine 2 bedste veninder og jeg ejede hver især en Spice Girls-film, og hver gang vi havde mulighed for det, satte vi dem på og sang med. Filmene var forskellige, og havde 2 forskellige synsvinkler, derfor satte vi dem gladeligt på efter hinanden. Jeg elskede at de var britiske, fjollede og havde vaske ægte girl-power, og på et eller andet plan var jeg nok personligt inspireret af dem. Mine veninder og jeg kunne have diskussioner om, hvem der var hvem, selv så jeg mig klart som Baby-Spice, også kendt under navnet Emma Bunton, dog havde jeg uden tvivl valgt Victoria Beckham den dag idag, hvis altså diskussionen igen kom frem. 

RE-DECORATING MY ROOM

Som barn og ung fandtes der næsten intet bedre, end at rykke rundt på mine ting og møbler. Hver 3. måned var det som om, at en lille alarm gik igang inden i mig, og så begyndte jeg ellers at hive mine møbler ud fra væggene, og pille alting ned. Mine forældre rystede virkelig på deres hoveder, når de halvvejs inde i projektet, kom til at kigge ind på mit værelse, og blev mødt af verdens største rod. Jeg havde dog altid en dybere mening med vanviddet, og resultatet blev som regel godt. Lad mig lige pointere, at mit værelse slet ikke var så lyserødt som på billedet her, jeg havde dog en lyskæde med rødt-lysende hjerter og et prinsesse-myggenet.

BRATZ

Jeg havde virkelig svært ved at finde billeder af de originale bratz, som jeg dengang legede med; det virkede rimelig umuligt, eftersom der er kommet en del til siden, alligevel står min pointe ligeså tydeligt - disse dukker var mit liv som barn. Til hver en fødselsdag, alle juleaftner og når jeg havde samlet nok lommepenge sammen, så var det bratz jeg investerede i eller ønskede mig. Jeg har ingen idé om, hvor mange timer af mit liv, jeg har brugt på at lege med dem, men lad mig give jer et hint; det er MANGE. Mine veninder havde også en del, derfor kunne vi sammen bruge lang tid på det, dog havde jeg ingen problemer med at lege med mig selv, faktisk var jeg den bedste legepartner, man kunne ønske sig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar