Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

9.11.16

GET IT SECOND HAND

Jeg vil rigtig gerne slå et slag for genbrug. 80% af mine møbler er købt igennem second-hand hjemmesider, faktisk af flere forskellige grunde. Dels fordi man næsten altid kan finde ting billigere end original prisen, dels fordi man derigennem kan finde unikke og specielle ting, som ikke står i alles hjem, har historie og som ikke har været igennem masseproduktion, og dels fordi det er miljøvenligt og giver pisse god mening. Her er Den Blå Avis et godt sted at kigge, på trods af at man af og til skal væbne sig med tålmodighed, da der virkelig kan være mange sider at kigge igennem. Men når man så finder dét møbel, som bare taler til en, så er det altid det værd. Everclassic er også anbefalelsesværdigt indenfor unikke møbler, gammel kunst og keramik og retro boligtilbehør. One man's trash is a another man's treasure! 

En god portion af mit tøj er også second-hand, og her er jeg specielt glad for at browse igennem Trendsales og ASOS Marketplace for at finde vintage pieces, bestemte ting jeg mangler eller  tøj/sko/accessories fra udvalgte brands. Jeg elsker dog også at stå med tøjet i hånden i de fysiske genbrugsbutikker, som der jo heldigvis er mange af, rundt omkring i landet. Røde Kors, Kirkens Korshær og Red Barnet er nogle af dem, som man ofte kan finde billige, lækre items hos, som er blevet brugt, men som stadig holder. Oveni det støtter de gode formål og velgørenhed, og så føles det altså lidt ekstra godt i maven. Udover det kan jeg godt lide at tjekke op på, om der er gode genbrugs-kæder når jeg er ude at rejse. Blandt andet var jeg i en gigantisk 4-etagers genbrugsbutik i Berlin, som vi i hvert fald brugte en time eller to i. Det var en virkelig god oplevelse, og noget jeg kun kan anbefale!

Til sidst, men ikke mindst, er der de mange loppemarkeder, som især i forår/sommer sæsonerne bugner frem. Efter en grundig forårsrengøring samler danskerenes deres skrammel sammen, og mødes til hyggelige events med andre ligemænd, og her kan man finde næsten hvad som helst, og ofte til ekstremt billige priser. Nogle gange skal der en smule held og et godt øje til at spotte det skjulte guld, men når det sker er det så englene synger! I hvert fald for mig. At komme hjem med dén skammel, dét stykke tøj eller dé tallerkner kan gøre hele min dag. Så en kæmpe anbefaling fra mig til jer; smid jeres gamle, uønskede ting og sager til genbrug, og køb genbrug! Det er faktisk rigtig hyggeligt at gå rundt i de forskellige boder og butikker med en veninde i den ene hånd og en kaffe i den anden, og i mine øjne er det win for alle parter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar