Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

onsdag den 23. november 2016

JEG SKAMMER MIG....

BILLEDE-SPOILER ALERT!!!

#SorryNotSorry for den massive SKAMbilledespam, men sjældent sker det, at jeg bliver så opslugt af en serie, som jeg er det med SKAM. Derfor skammede jeg mig helt vildt, da jeg opdagede at jeg i sidste uges "Series I've Watched Lately" indlæg, glemte at nævne denne norske vidunder-serie. Det hele foregår på et gymnasium i Norge, hvor en flok unge mennesker krydser hinandens liv på forskellige måder. Den overordnede handling kan måske relateres til de mange amerikanske ungdoms-serier, men SKAM er i min optik i en helt liga for sig. Det er måden den er filmet på, hvordan de fokuserer på de helt små ting og ikke er bange for de langsomme øjeblikke. Man kommer så dybt ind i karaktererne, især fordi man sæson for sæson følger én bestemt persons dagligdag og liv. Relationerne, konflikterne, kærligheden og følelserne er så latterligt ægte, og man får ekstremt meget empati med den enkelte person sæsonen følger. Det hele er troværdigt, ind til benet og virkelig nordisk, og jeg er hooked (hvilket muligvis skinner igennem dette indlæg...) Alene Noora er grund nok til at se serien; hun har den mest fantastiske vintage, klassiske, minimalistiske stil - og hendes kridhvide, lange bob er to die for! Jeg fik kendskab til serien i august og bingede de 2 sæsoner der på daværende tidspunkt var på pinlig kort tid, og eftersom sæson 3 på nuværende tidspunkt kører, kan jeg dårligt nok vente på, at det bliver fredag. 

Serien kan ses HER dog med norske undertekster, som det meste af tiden er forståeligt. Hvis man vil tage dét ekstra obsession-skridt, så kan man følge skamoveranalysering på Instagram, som hele ugen igennem analyserer de enkelte klip som bliver lagt op, og selvfølgelig også de fuldendte afsnit. En anden ting man kan gøre er at læse Soundvenue's mange artikler om serien, hvor de blandt andet hver søndag ligger en længere artikel ud, som de har skrevet hele ugen om de enkelte klip og det hele afsnit. Spændende observationer er at finde hos begge! Sidst, men ikke mindst, har produktionen bagved SKAM gjort det muligt at følge karaktererne fra serien på de sociale medier! Helt genialt hvis du spørger mig - find de forskellige sociale medie-profiler HER.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar