Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

lørdag den 10. december 2016

APARTMENT TOUR

Better late than never, right? Jeg har længe gerne ville vise jer min lejlighed, som jeg flyttede ind i for lidt over 2 år siden, men som den perfektionist jeg er, har jeg aldrig været helt tilfreds. Det er jeg stadig ikke, eftersom jeg stadig føler, at ting skal ændres og tilføjes, men nu kan jeg ikke vente længere! Med sine fejl og mangler, elsker jeg virkelig min lejlighed, jeg føler mig tryg og tilpas her, og har desuden rigeligt plads at boltre mig på.

Jeg håber, at det er til at orientere sig på billederne her - min stue er nemlig mit største rum. Her spiser jeg, flader ud og bruger de fleste af mine timer med enten familie, venner eller min søde mis. Sofaen købte jeg meget billigt på DBA kort før jeg flyttede ind, og er ikke det pæneste i mit hjem. Dog er den super praktisk, da den samtidigt er en sovesofa, hvilket er genialt når familie eller venner overnatter. Spisebordet og de tilhørende stole fik jeg af min fars bedste ven, som vist nok havde arvet det af sine forældre - teak-træet er så smukt, og giver en fin balance i mit ellers hvide hjem. Mange af mine ting er vintage, genbrug eller gaver, dog elsker jeg også at supplere med nyere dansk design som for eksempel Kähler, Kay Bojesen, Normann Copenhagen eller Lyngby. Masken som pt. er placeret i min vindue, er fra en rejse i Venedig - den har efterhånden fulgt mig i en del år, og er så smuk og mindefuld for mig.
Hverken mit badeværelse eller køkken er værd at tale om, da de begge er minus inspirerende - alligevel tog jeg et par enkelte snaps, for at vise stemningen. Min udsigt som både soveværelse, badeværelse og køkken har vindue ud mod, er dog muligvis det bedste. En kæmpe ande-familie har slået rødder i søen, og en smule ejer-fornemmelse har sat sig fast. Naturen giver mig ro og tryghed, og jeg elsker at kigge deurd. Derudover er det min radio, te og kaffe og en helvedes masse krydderier der betyder noget i dette rum. Mine brune klinker er slet ikke til at arbejde med overhovedet, heldigvis er jeg blevet en smule blind for dem, efter at have boet her i nogle år. Udover det har jeg både mikroovn og bord-opvaskemaskine, førstnævnte arvet og sidstnævnte købt billigt gennem DBA - rimelig utroligt, at den stadig holder!
Mit soveværelse er egentligt meget enkelt. Mit 2 meter lange vandrørs-tøjstativ lavede min far til mig da jeg boede hjemme, og er essentielt for mig, især fordi mit skab lige så er rimeligt proppet. Jeg er faktisk ikke specielt meget i dette rum, udover når jeg selvfølgelig sover, men alligevel synes jeg at det er vigtigt, at der er ryddeligt, pænt og behageligt at være - faktisk som jeg har det i alle rummene.
Som før nævnt, er jeg obsessed med tasker. Her ses min samling, hvor der efterhånden ikke er plads til flere - dog elsker jeg hver og en, som var de mine babyer. I min gang har jeg også et big-ass spejl, som faktisk var lidt af et sats, eftersom jeg hverken målte eller helt vidste hvor det skulle hænge, før jeg købte det. Som i kan se passede det perfekt, og er noget jeg virkelig elsker i min lejlighed.
Som tidligere nævnt er der ikke meget at komme efter på mit badeværelse og i mit køkken, men et lille kig får i. Parfumer, cremer og generel pleje bor i dette rum, og udover det indeholder rummet jo egentligt bare en masse kedelige, normale ting som vask, toilet og bad.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar