Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

søndag den 11. december 2016

BAD DAYS

Jeg har ikke lyst til at male et glansbillede, men jeg har heller ikke lyst til at sige tingene, som de er. Sandheden lige nu er for barsk. Mine tårer vil ikke stoppe med at falde, for livet er ikke rart mere, og det har det ikke været i lang tid. Jeg vil så gerne bryde tabuet om psykisk sygdom, men jeg nægter at køre i ring om det, for jeg er mere end det. Til tider, som nu, fylder det alt, men jeg kan mere end det. Jeg vil mere end det. 

Jeg ved ikke hvordan jeg skal formulere mig, for ordene sidder fast i halsen på mig, de hiver mig i hver sin retning. Oftest flyder det bare, men på dage som disse, er jeg bare ked af det på den tomme måde. Jeg var igår nødsaget til at forlade min familie, fordi angsten og tårerne hev mig langt, langt ned indtil der intet var tilbage. Jeg kan ikke forklare nederlaget, men jeg ved, at det vil sidde fast i mig for altid. 

Jeg har skrevet noget, som jeg gerne vil dele med jer. Normalt deler jeg sjældent mine personlige skriverier her, mest fordi jeg har fornemmelsen af, at det ikke er det som trækker folk til. Nok nærmere er det noget, som største delen går en stor bue udenom, men det hele er for tæt på til at jeg lige nu kan udtrykke mig på normal vis. Det er mørkt, det er hårdt, det er hudløst ærligt og mig blottet. Jeg søger hverken medlidenhed, forståelse eller sympati - jeg håber bare, at I vil læse med.

Mørket er så mørkt og livet er så langt
Højt at flyve, dybt, dybt at falde
Og jeg falder og jeg falder og jeg falder og jeg falder
Tomhed er min eneste ven
Midlertidig sindssyge kunne man kalde det
Måske bare en sindssyg tilværelse
Underverdenen har ingen ende og jeg flyder, sejler, drukner
Indtil luften i mine lunger forsvinder
Er det mig? Er det et liv? Mit liv?
Jeg blinker hurtigt, tigger tanken om at forfalde
Ud i universet, langt, langt væk
Et liv er ikke et liv
Hvis man ikke lever
Så kold, så trist, så forvirret, så alene
Kan nogen vise mig udgangen? Et smuthul, en bagdør, en vej væk
Væk fra kaos, skuffelse og lange, store, uendelige tanker
Som dræber

Ingen kommentarer:

Send en kommentar