Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

8.12.16

DOES CHRISTMAS AND ANXIETY GO TOGETHER?

Juleaften2013

Spørgsmålet er meget relevant for mig i år, måske især fordi at min angst er stress-relateret, og derfor fandt jeg det oplagt at tage det op på bloggen. Allerede nu kæmper jeg en smule, og er fyldt med tusindvis af bekymringer, tanker og uroligheder omkring denne fantastiske, men samtidigt også krævende måned, og det i sig selv er jo stressende. Jeg forsøger virkelig at ligge tankerne på hylden, dels fordi de muligvis kan gøre det hele værre, men også fordi tankestrømmen ikke hjælper på nogen måde. 

Men alligevel nager spørgsmålet mig - for hvad kan jeg selv gøre? Min angst svinger fra dag til dag; nogle dage er bedre end andre, men mildt sagt er ingen af dem gode, og det kommer til at være en udfordring at komme igennem julen i nogenlunde god stand. Jeg har virkelig ikke lyst til at være pessimistisk, men der er ingen tvivl om, at denne julemåned bliver ekstremt anderledes end de tidligere, som desuden også ofte har været præget af vedvarende depressioner og tomhed. Forskellen er, at jeg denne gang er enormt fysisk påvirket, og det derfor ikke kan lægges væk og blive ignoreret. 

Min familie og venner er enormt forstående overfor min situation, og vil uden tvivl give mig plads til at tage en pause fra den givende begivenhed, eller i værste tilfælde aflysning, problemet ligger inde i mig. Dårlig samvittighed blandet med nederlag, frustration og skuffelse vil helt sikkert fylde, hvis jeg bliver tvunget ud i sidst nævnte, og det er næsten hårdere end alt det andet. For jeg vil jo så gerne alle de ting jeg skal; denne måned står mig så nært, specielt fordi jeg får set HELE min familie, inkluderet dem jeg ser alt for sjældent. Det er hyggens måned for mig, og at skulle give slip på nogle af de traditioner og fastlagte planer jeg har, grundet en fucking altødelæggende diagnose, gør så ondt.

Nytårsaften bliver højst sandsynligt holdt hjemme. Jeg har ikke drukket alkohol i et halvt år nu, og desuden heller ikke været i bylivet eller til fest, blandt andet fordi larm, høj musik, fulde mennesker og det generelle kaos som jeg normalt kan kapere, simpelthen er for stressende og angstfremkaldende nu. Jeg savner det så fandens meget, men bliver nødt til at passe på mig selv, indtil jeg føler nok fremskridt til at kaste mig ud i det. Jeg holder altid nytår med mine bedste veninder, og at skulle stå over i år er bare endnu en af de ting, som jeg hader. Naturligvis er der mange nytårsaftener i fremtiden, men jeg har bare den trykkende følelse af, at jeg spilder mine bedste år på den værste måde nogensinde.

Det sidste halve år har nok været det værste i mit liv, og jeg ønsker det ikke for nogen. Jeg har oplevet, følt og mærket ting som har skræmt mig mere end noget andet, og at det ikke er slut endnu, er et helvede jeg fortsat skal kæmpe med. Jeg håber på det bedste, og vil gøre alt for, at angsten ikke får lov til at styre mit liv; især ikke i denne måned. Desværre har den et liv for sig selv, derfor må jeg også lære at acceptere, at tingene er som de er. Hvis jeg står i en situation, hvor jeg er nødt til at lytte til mig selv og min krop og derfor aflyse, må jeg tage det med oprejst pande. At ønske det anderledes er et selvfølge, men samtidigt ikke noget som gør en forskel lige nu, så uanset hvor dræbende og svær denne måned bliver, vil jeg gøre mit bedste for at julen og angsten kan leve side om side. Og hvis ikke, så i det mindste i det samme kvarter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar