Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

31.12.16

SO CLOSE BUT YET SO FAR


Det er en forkælet tendens som er opstået i nyere tid, en jeg ser mange steder, og desværre også hos mig selv; vi når knapt nok at få dét nyindkøbte drømme-item ind af døren, før det næste ultimativedrømmekøb begynder at spøge. Glæden over endelig at have dét item i hænderne, som man i dage, uger, måneder - måske endda år - har haft sveddryppende drømme om, når ikke at fodfæste sig. Vi kigger altid fremad og på hvad vi kan få, istedet for lige nu og hvad vi har. Som sagt er jeg ikke en skid bedre, og det skal dette indlæg yndefuldt vise.

I skrivende stund venter jeg på et par sneakers, som jeg december måned igennem har set mig godt og grundigt lune på, og som jeg faktisk tidligere idag fik en SMS om ville ankomme d. 2 januar - samme dag finder jeg et nyt par, som for uvidende anti-fashionistaer ville være tæt på identiske med først nævnte. Jeg skammer mig lidt, og så alligevel ikke, for hvor pæne er de ikke lige? Godt nok er de lavet til mænd, men fordi jeg har gigantiske str. 41 fødder, kan jeg heldigvis lige være med (meget muligt første og eneste gang jeg siger heldigvis når det angår min skostørrelse) 

De kommer ikke hjem og bo hos mig lige foreløbigt, og det har jeg (næsten) sluttet mig fred med, desuden er de sneaks som as we speak er på vej til mig mindst lige så lækre! Hvad jeg kan gøre er at vise dem til jer sammen med en lang klage-tekst; you are so very welcome.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar