Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

søndag den 18. december 2016

SO THIS IS CHRISTMAS

Vintage blouse // ASOS jeans, belt & socks // Vagabond creepers

Outfit, og denne gang i mit julede hjem! Jeg har aldrig taget outfit-billeder på denne måde, men gav det et forsøg og fik i hvert fald nogle gode billeder ud af det. Jeg havde forsøgt at time det med en dag, hvor solen skinnede (som bekendt er dén slags dage ikke overvældende pt.) og det lykkedes også, dog er det ikke alle billederne, som blev helt så belyste, som jeg gerne ville have det - men på den positive side, så blev der udelukkende brugt naturligt lys. 

Blusen er købt vintage i en genbrugs butik på Nørrebro, og fangede egentligt ret hurtigt mit øje. Velour-trenden banker der ud af på højtryk, og dette lidt specielle item er mit bidrag til sagen. Resten af outfittet er ikke just nyt, men er alligevel aldrig blevet vist frem på bloggen, hvilket hermed er ændret! Alt i alt er jeg glad for dette sæt tøj, som er behageligt på den irriterende måde - for let's face it, stramme jeans med knæ-huller er en smule besværligt!

Noget helt andet er, at jeg vist nok ikke har fået vist mit nye hår frem her på bloggen, så endnu et flueben er hermed sat! Jeg fik det faktisk klippet tilbage i september, men har simpelthen haft fokus på så meget andet til at tænke så langt. Det var en kæmpe omvæltning at gå fra næsten røv-langt hår til skulder-længde, men beslutningen var altså taget; det honningblonde, slidte hår skulle af, så jeg endelig efter 2 års udgroningshelvede, kunne få min naturlige hårfarve tilbage. Heldigvis vokser mit hår relativt hurtigt, og derfor har det en mere behagelig længde nu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar