Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

13.12.16

SOUNDTRACKS OF MY LIFE

Jeg elsker musik, og at finde nye, sprøde sange og kunstnere, som jeg kan fordybe, forelske og fortabe mig selv i, er noget jeg virkelig holder af. Dog er der noget helt specielt og nostalgisk ved de sange, som jeg hørte om og om igen tilbage på teenageværelset, og som stadig den dag idag vækker følelser og minder i mig. 

AVRIL LAVIGNE
Det var virkelig en udfordring, at skulle vælge imellem Avrils mange rørende sange. Jeg havde dengang (og stadig) hendes 2 albums Let Go og Under My Skin, dengang cd'er stadig var the shit, og jeg elskede næsten hver en sang på begge albums. Hendes mørke, dystre univers faldt jeg meget naturligt ind i, dels fordi jeg også dengang gik rundt med en masse svære tanker og følelser, og der relaterede jeg til, græd til og mærkede  jeg virkelig hendes tekster. 
THE BLACK EYED PEAS
Min bror havde Elephunk og Monkey Business cd'erne af min all time favorite group, og jeg plejede altid at stjæle dem fra ham! Deres musik er rytmisk, funky, sjov og sindssygt catchy, og jeg elsker dynamikken imellem individerne. Dog faldt de i mine øjne af på den efter The E.N.D, alligevel vender jeg altid tilbage til de klassiske RnB sange, som har virkelig god energi og som altid vil leve videre.
JUSTIN TIMBERLAKE
Denne her kommer nok ikke bag på nogle, i hvert fald ikke dem, som kender eller har mødt mig! I pinligt mange år var jeg dybt, dybt forelsket i Justin og hans musik, og i mange år betød han ekstremt meget for mig. Jeg har blandt andet lavet en månedsopgave om ham i 6.klasse, haft en plakat-klistret væg dedikeret alene til ham og var i 2015 ENDELIG til koncert med ham. Jeg elsker bogstaveligt talt alt hans musik, fra hans første album Justified til hans nyeste The 20/20 Experience, og hans lyrik, lyde og musikalske univers er udødeligt.
SPICE GIRLS
Det ultimative girlband, Spice Girls, tager mig altid tilbage til mine 2 bedste veninders selskab, diskussioner om hvem der er hvem, og uhæmmet skrålen med på hver en sang. Deres sange spreder glæde, energi og girlpower, og til den dag idag er Wannabe fortsat mine veninders og mit go-to skråle-nummer, når vi kører rundt og fjoller. 
NIK & JAY
Her var det igen rigtig svært at vælge ... og så alligevel ikke. Jeg er gigantisk Nik & Jay fan, og har været det i en del år efterhånden, derfor måtte jeg ty til de 2 sange, som har haft mest indvirkning på mit liv. Hot var deres første single, og jeg husker glædeligt tilbage på svedige aftener i den lokale biograf, hvor der for 3.-6. klasserne var sodavands-diskotek. Der blev der for alvor shaket røv til sangen, hvor tragikomisk det end er! I sangen Elsker Hende Mere følte jeg hvert et ord, især igennem de "break-ups" jeg nu engang havde igennem mine teenageår. Stadig brillierer og overrasker de mig gang på gang!
SIMPLE PLAN
Den generelle holdning vil nok være, at Simple Plan's musik er emo og for sørgelige individer, men som tidligere nævnt, havde jeg det også dengang rigtig svært. Når det var hårdest, satte jeg disse sange på, som hjalp mig igennem det og gav mig følelsen af, at jeg ikke var helt alene i det. Musikken er sindssygt rørende og dyb, og forsangeren Pierre Bouviers stemme er uendeligt smuk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar