Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

31.12.16

THE YEAR OF 2016


For mig har 2016 muligvis været det værste år i mit liv indtil videre. Jeg ved godt, at der er en meget dramatisk linje at fyre af, men med tanke på de ting som er sket i mit privatliv sat sammen med det verdenslige kaos omkring os, brænder det mig helt ud. Krig, en vanvittig ny præsident, global opvarming, skyderier, terror og det generelle store had som ligger over os som en tung, mørk sky. 

Mistænksomheden ligger i vores alles baghoveder, og frygten for endnu et terrorforsøg er der hele tiden. Vores politikere kan ikke finde ud af en skid; det sociale velfærdssamfund vi har erklæret os selv til at være, forsvinder brick by brick, og det hele påvirker mig. Børn dør i flugten fra krig, homoseksuelle og sorte mænd bliver skudt på åben gade alene for det, mennesker er tvunget til at bo i krigsramte byer og forskellen på rig og fattig bliver kun større i Danmark. Psykiske lidelser breder sig, vi falder på stribe med stress, angst og depression uden at sætte spørgsmålstegn ved, hvad denne epidemi mon skyldes. 

Vores smukke natur og globale balance ødelægges lidt for lidt, og stadig - på trods af at tæt på 100% af alle forskere er enige om, at det er reelt - tror mange ikke på det. Jeg ved, at jeg har talt om det på bloggen tidligere, men selvom Danmark ikke er det land som har mærket mest til det, så vil nedbøren og de kraftfulde vinde kun blive værre; selv her. Isen smelter, orkanerne raser, varmen stiger og vandstanden forøges. Det er virkelighed, og det sker lige nu.
______

ONLY blouse // H&M dress // ASOS stockings

Mit eget liv, sat i perspektiv med ovenstående problematikker, er intetbetydende, men her, i min krop, i mit hoved, så er det min hverdag. Det første halve år af 2016 var ikke dårligt, faktisk var det rimelig fint meget af tiden. Jeg studerede, brugte tid med mine veninder, gennemførte en eksamen og så frem til min første festival nogensinde. Jeg kunne mærke presset og stik af stress af og til, men komplikationer er der på alles vej, dog havde jeg aldrig forudset det sidste halve år af mit 2016.

 Angst, depression og hæmning på næsten alle aspekter af mit liv har været gennemgående. Frygten for at dø, flere sene besøg hos vagtlægen i ren panik, den magtesløse søgen efter hjælp og livet fra sofaens udsigt. Det har været alt andet end sjovt, og kun mine forældres enorme støtte har fået mig igennem det - jeg håber inderligt på et radikalt bedre 2017, i hvert fald går jeg ind i det med sikkerheden om, at hjælpen ligger lige for døren.

Jeg vil runde dette mildt negative indlæg af med at ønske jer alle en FANTASTISK nytårsaften. Nok er verden et mørkt og koldt sted, men vi kan heldigvis altid varme os hos vores nære og kære. Min aften bliver i den meget rolige ende med helvedes lækker mad, familie og nogle film - det eneste råd jeg kan smide jeres vej er at skrue forventningerne ned, gøre det som føles rigtigt og passe på jer selv. De sjoveste øjeblikke er altid de uforudsete! Tusind kys 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar