Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

25.1.17

LET'S TALK ANIMAL

Hele min barndom igennem har jeg levet med dyr. Alle årene hunde og katte, og i kortere perioder høns og marsvin. Måske er det netop derfor, at jeg brænder så meget for alle dyrs velbefindende; de dyr jeg havde, var praktisk talt en del af familien, og der er ikke gået ét år siden da, hvor jeg ikke har levet sammen med mindst ét dyr. Jeg er overbevist om, at det at leve med dyr har gjort mig mere sympatisk, omsorgsfuld og i sidste ende til et bedre menneske, og det vil jeg ikke bytte ud for noget andet. Dyr forventer intet, dømmer ikke og kigger på én med det samme kærlige blik, ligemeget hvordan du ser ud, hvad du siger eller hvad du gør. De udstråler respekt og kærlighed, så hvorfor skulle vi ikke give dem det tilbage?

Min økonomi er smertefuldt lille, alligevel sender jeg 50 kroner månedligt mod World Animal Protection. At se dyr verden rundt lide grundet menneskers færden, gør langt mere ondt, end at mangle de penge. Ærlig talt ville jeg støtte mange, mange flere velgørende organisationer, både for dyr og mennesker, hvis jeg kunne, men sidste ende må man tage et valg udfra prioriteringer og de penge man har mellem hænderne. Jeg ser ikke ned på dem som ikke støtter, jeg forstår bedre end mange hvis økonomien knapt nok går rundt, men til jer der har den økonomiske kapacitet, håber jeg virkelig i vælger at støtte et eller andet. Det er individuelt hvad der betyder mest, men hver en krone tæller, og der er mange der har brug for hjælpen.

Mit hjerte er hos dyrene og børnene. De kan ikke tale for sig selv, og er på mange måder hjælpesløse; fuldvoksne mennesker har i den grad magten, og kan i og for sig gøre hvad der passer dem, i henhold til dem. Langt de fleste er fornuftige og intelligente nok til at vide hvad der er rigtigt og forkert, nogle er ikke velinformerede nok og andre er bare følelseskolde og ligeglade. Sidstnævnte gruppe er selvfølgelig den værste, og derfor er det essentielt at der findes organisationer, som kæmper for dyr og børns ret i livet. Nogle vil måske mene, at at det er forkert af mig at sætte børn og dyr i samme bås, hvilket jeg ikke er uforstående overfor. Min holdning er dog, at dyr har ligeså stor ret til at eksistere i denne verden som vi mennesker har. Bare fordi vi er selvbevidste, giver det os ikke retten til at gøre med dem som vi lyster.

Jeg elsker dyr, ALLE dyr, af hele mit hjerte, og håber en dag at kunne gøre en større forskel end jeg gør nu, muligvis rent handlingsmæssigt. Vilde dyr hører ikke til i fangesskab, og ingen dyr fortjener at blive mishandlet. Jeg er sikker på at langt de fleste deler denne mening, desværre vil det fortsætte i bedste velgående medmindre vi aktivt gør noget. Det kan være underskriftindsamlinger, økonomisk støtte eller bevidst at vælge dyre-attraktioner fra på ferier. Jeg forstår interessen i at se delfiner, elefanter, hvaler og andre vilde dyr hvis muligheden er tilgængelig, vær dog sikker på at netop disse dyr bliver mishandlet på groveste vis, kun for turisternes glæde. De lever et forfærdeligt liv helt fra start, derfor er det vigtigt at fravælge. Tag istedet ud i naturen, i dyrenes eget habitat, og se dem leve et værdigt liv.

Jeg håber ikke at dette indlæg blev for prædiken-agtigt, det ligger bare, som det muligvis fremstår, meget nært mit hjerte. Det slog mig lidt pludseligt, at jeg aldrig helt har sat fokus på det her på bloggen, men det er hermed ændret! Hvis I har lyst til at læse mere eller give dit bidrag, så kan i finde mere information her. Jeg anbefaler samtidigt stærkt, at alle læser disse gode, og super vigtige, råd til hvordan man aktivt gør en forskel. Også Anima.dk er værd at tjekke ud! Dyr er forsvarsløse, uanset om det er en rotte eller en tiger, og vær helt sikker på, at de aldrig frivilligt ville vise tricks, lave shows eller stå til udstilling - overvej hvordan det ville være hvis din egen frihed blev taget, og din fremtid var dømt til det. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar