Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

lørdag den 18. marts 2017

5 TRENDS I HATE

WIDE LEG PANTS
Jeg kan muligvis gå med til, at disse meget firkantede bukser kan klæde nogle i de rette sammenhænge, men generelt set, er de brede bukser ikke noget for mig. Jeg synes, at de er temmelig uflatterende og ofte får benene til at se både kortere og tykkere ud; ikke noget, jeg har specielt meget brug for i mit liv!

THE TRACK SUIT
Igen kan style, materiale og sammensætning gør en verden til forskel, for eksempel har Vetements lavet et fantastisk ét af slagsen, men stadig, generelt set, så synes jeg det er en kedelig og lidt slasket trend. Jovist, komfortabel, men ikke noget, jeg ville iklæde mig udenfor hjemmets vægge, med mindre det var bageren, jeg var på vej imod. Faktisk ville jeg nok slet ikke iklæde mig det indenfor hjemmets vægge heller...

KNEE HIGH SHORTS
En vældig ucharmerende trend, hvis du spørger mig, især hvis man har de der lidt fyldigere lår, som nogle jo er blevet blessed med.... De kan give en form for omvendt pære facon fordi de netop fremhæver lår og nummi, hvilket ikke nødvendigvis er en dårlig ting, men måske lige til den for åbenlyse side for mit vedkommende. 5cm op eller ned i længden kan virkelig gøre en altafgørende forskel, når det kommer til shorts!

KITTEN HEELS
Selv går jeg aldrig i højhælede sko, men hvis jeg gjorde, skulle det i hvert fald ikke være kitten heels. Dels kan de jo knapt nok betegnes som højhælede, og dels synes jeg, at den lille spidse hæl er vold grim. Selvom jeg har fundet sko, som jeg faktisk ret godt kunne lide, så har den mikroskopiske, forfærdelige hæl ødelagt det hele for mig.

CANADA GOOSE PARKA
På en eller anden out there måde kan jeg godt se noget fedt i denne hypede og omtalte jakke, samtidigt synes jeg at den er virkelig grim, og tænker egentligt mest på den årlige skiferie, når jeg ser den. I forlængelse kan man snakke om dunjakker, som netop nu er en anerkendt trend, som jeg også har et ambivalent forhold til - det hele hænger måske sammen med, at jeg som barn havde en meget rund og meget pink dunjakke. Barndoms traumer sticks for life.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar