Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

12.3.17

WEEKEND FEEL


Weekenden har atter endnu ramt os, og for normale mennesker betyder dette enten fest og farver eller modsat, søvn og serier. Jeg føler mig som en lus i midten, og prøver egentligt bare at lege normal efter bedste evne. Mit liv er så rodet og uforudsigeligt, min hverdag er stillestående og triviel, og når weekenden så rammer og sociale medier oversvømmes med billeder, der tydeligt indikerer, at weekenden endelig er kommet, og at friheden igen er tilbage, så sidder jeg tilbage med følelsen af ikke at vide, hvilken dag det overhovedet engang er.

Wow, det blev rodet og en tand for spacy. Det jeg prøver at formidle er, at weekend vs. hverdag for mig basically er det samme, og at ugerne faktisk bare føles som én lang pølse uden ende. Så drejede vi hen på ulækkert, men det billede jeg netop indprentede hos jer, er virkelig spot on. 

DOG var jeg en tur nede ved mit yndlings sted i fredags, denne gang med min mor i hånden. Solen varmede, kun fuglene brød stilheden pippende og freden ramte mit sind for en stund. Hertil filosofisk billede. Frakken er fantastisk og nytilkommet - glæd jer til et snarligt outfit indlæg! Bagefter varmede vi os på min fremtidige yndlings kaffebar med et spil kort, og tog herefter hjem for at spise hotwings og se x-factor. Måske kan weekender alligevel ét eller andet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar