Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

torsdag den 20. april 2017

BEAUTY INSPIRATION


Lad mig lægge ud med at sige, at jeg virkelig, virkelig ikke er ekspert på området, faktisk er jeg en kæmpe idiot til at lægge make-up. Perfekt måde at starte et indlæg ud på, don't you think? Når det så er sagt, har jeg selvfølgelig holdninger indenfor det - jeg er jo trods alt af hunkøn - og det tænkte jeg, at jeg lige ville snakke lidt om i dette indlæg.

Jeg er personligt mest til det naturlige, neutrale look, hvor hvis øjenskygger bruges, udelukkende er jordfarver, og hvor der bliver sparet på foundation and such. Faktisk bruger jeg alene concealer og pudder, hvilket for mig fungerer fint. Urenheder og tør hud står dog nogle gange i vejen for, at det bliver så smooth som jeg kunne ønske det, men det lader vi lige ligge!

Tykke, buskede og mørke øjenbryn er jeg også helt pjattet med, det er jeg desværre bare ikke blevet velsignet med fra naturens side af, derfor farver jeg dem 1-2 gange månedligt. Heldigvis findes der jo også nu til dags diverse olier og serums til den slags, og jeg har hørt, at især castor oil skulle være godt. Øjenbryns farven begynder, for mig, som regel at fade efter en uge til halvanden, og jeg bruger derfor altid et Eye Brow Kit for at give mere fylde efter behov. Jeg plukker ret ofte mine bryn, faktisk næsten hver gang jeg lægger make-up, dog udelukkende de "flyvende". Mine bryn har en naturlig form, som jeg er rigtig glad for, jeg snupper derfor kun dem, som er uden for faconen.

Mascara er og bliver min frenemy. Min fucking nemesis. En dårlig mascara-dag kan ødelægge min dag, og jeg har flere gange været nødt til at vaske lortet af adskillige gange, alene fordi de klumpede, blev for tykke eller bare ikke ville, som jeg ville. Jeg er virkelig umulig til det, og jeg glæder mig uhyrligt til den dag videnskabsfolkene bag sminke, kommer op med en fantastisk ny teknik til dét. Øv. Hvis det ikke var for de høje priser på Lash Extensions, så var jeg stensikkert hoppet på den trend! De fleste dage er det dog kun mascara, jeg af øjenmakeup bruger, kun erstattet af enten flydende eller kohl eyeliner; selvfølgelig sort. Jeg er en sucker for that winged eyeliner, og er faktisk ofte bedre til det, end at tage mascara på. En tynd streg over øjet med en eyelinerblyant, kan for mig gøre det en tand mere edgy, men længere end det, går jeg sjældent. 

Øjenskygger, contour og alt, der kræver blending, går jeg en stor bue udenom. Jeg ville elske at kunne det, men fra tanken, til rent faktisk at bruge tid, energi og tålmodighed på at lære det, ligger der kilometer forud. Bilometer. Det er på den anden side af jordkloden. Så doven er jeg nu engang. Som dække bruger jeg, at jeg faktisk bare er rigtig glad for det naturlige look, som tit slet ikke er naturligt. Porcelæns-huden, de sorte, buede, men naturlige vipper, de fyldige bryn, de makerede kindben, de perfekt teintede-læber; sjældent, sjældent naturligt. Det er ellers en rar tanke.

Så for at opsummere: jeg er skod til make-up, men føler alligevel, at jeg har meget at sige om det. Åbenbart. Jeg kan i bund og grund rigtig godt lide idéen om, at være pro til at perfektionere mit ansigt, men i modsætning til hvad mange mænd sikkert tror, så er det helt fag, man skal sætte sig ind i, for ikke at tale om de latterligt mange shades af alt. Beige, Porcelain, Ivory, Clair - what the fuck to choose? Det er en jungle, og jeg har respekt for de piger, som mestrer opgaven. Om ikke andet, så kan i, ligesom jeg, misunde de smukke kvinder på billederne herover, og muligvis blive en smule inspireret. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar