Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

8.4.17

OH, HOW TIME FLIES


Og så blev man endnu et år ældre... Næsten. Om 2 ugers tid, og det får mig altid til at fundere over mig selv, mit liv og dét år, som nu er passeret. Billedet herover blev taget på dagen sidste år, og på én og samme tid er der sket absolut ingenting og alverden. 

Gennem min barndom og teenageår var mit største ønske at blive voksen. At kunne bestemme selv; gøre hvad jeg ville, spise hvad jeg ville, være hvem jeg ville. Jeg ønskede så inderligt at være selvstændig, bo for mig selv, være fri. Men fri for hvad? Aldrig at være alene, altid at have mad i køleskabet, konstant tryghed og en hverdag uden udgifter og ansvar? For det lyder ellers fucking rart lige nu. Jeg så altid fremad som ung; alt det der ville blive godt, når jeg først rundede de gyldne 18 år. Nu, to uger fra at være 22 år, står det lysende klart for mig, at det ønske var fuldstændigt hjernedødt.

Der er fordele ved at være voksen, klart, selvfølgelig, men ikke vejet op imod at dét at være barn. Livet går videre, og vi skal alle igennem forløbets faser - forløbet being life - men det eneste jeg pt. kan tænke på, er hvor fucking godt jeg havde det. Ikke at det var problemfrit, nothing is, og måske finder man bare altid problemer hvor end man befinder sig i livet; at noget altid har været bedre eller bliver det. Det at være i nuet virker umuligt. 

Der er sket meget det sidste år, de faste læsere kender til dele af det, så jeg kan derfor kun håbe på et bedre år. Der er meget jeg vil nå, opleve, føle, se, så selvom jeg ikke har travlt, vil jeg gerne videre. Vi kæmper alle med at finde vores plads i livet - på trods af at jeg som barn var overbevist om, at alle voksne havde styr på deres shit - og det tager tid. Der er ingen let vej til lykke, og måske er lykke også et uhåndgribeligt begreb, for vi dealer alle med vores portion af livets lort, men jeg tror på en bedre imorgen. Det er jeg nødt til. Det er vi nødt til.

Jeg nægter, at slutte af med så deprimerende tanker, så lad os lige runde indlægget af med noget lidt hyggeligere; min egentlige fødselsdag. En obligatorisk familiesammenkomst er umulig at undgå, og jeg ser frem til kage, hygge, trygge kram fra mennesker jeg savner og bare det, at være omkring familie. Og gaver. Mest gaver. Min rigtige fødselsdags-dag er endnu uplanlagt, men jeg forudser afslapning og god mad med mine nærmeste, hvilket passer mig perfekt. Jeg har højest sandsynligt en del fødselsdage i fremtiden, så en helt rolig én i år er nødvendigt og tiltrængt. Møs herfra

Ingen kommentarer:

Send en kommentar