Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

lørdag den 1. april 2017

SILENCE

Stilhed. Vi kender alle sammen til både begrebet og udførelsen, men hvor tit tænker vi egentligt på det? 

Jeg læste forleden en artikel, som netop handlede om stilhed i vores hurtige, digitale og fremadgående samfund, og hvor farlig den kan være, når man undgår den. En skotsk forsker har i en rapport fundet frem til, at 10.000 europæere årligt dør som følge af lydstøj, og dertil får 900.000 konstateret højt blodtryk, mens 43.000 bliver hospitalsindlagt på grund af hjertesygdomme og slagtilfælde som følge af støj. Dét, for mig, er nogle virkelig skræmmende, høje tal. Så høje, at jeg fluks efter satte mig i min sofa i komplet stilhed. Ingen musik, ingen iPhone, ingen tv-larm. Stilhed. Og så alligevel ikke; bilernes dæk mod vejen nede på gaden, min rumlende vaskemaskine, min egen vejrtrækning - vi er hele tiden udsat for støj, dog ikke altid den farlige slags.

Det blev kun til 10 minutter alene med mine tanker, fordi jeg følte mig stærkt nødsaget til straks at hive min Macbook frem, og skrive om dette. Stilhed. Vores verden er i fuld udvikling altid, og dét at være stille er næsten et tabu. Der skal hele tiden ske noget, det tomme rum skal fyldes ud, enten grundet kedsomhed eller grundet et label som socialt handikappet. I vores daglige samtaler og interaktioner er ordet stilhed erstattet med pinlig tavshed, for vi kan ikke holde den ro ud, den følelse af ikke at larme hinanden op i hovederne. Det bliver akavet. 

Næsten 4 ud af 5 danskere har stresssymptomer, hvoraf konstant larm og støj er nogle af de hyppigste faktorer, ifølge stresseksperter. Høj musik i hørertelefonerne går langt over den anbefalede grænse for støj, selv kan jeg ikke gå en tur uden. Jeg tager ud i naturen for visuel stilhed, men har brug for konstant ørelarm, og jeg sidder med spørgsmålet - hvorfor? Er jeg bange for mine egne tanker? Er det ideen om kedsomhed? Er stilheden i grunden bare mere larmende end den egentlige larm er? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg fra nu af vil forsøge at sætte 15 minutter om dagen af til ingenting. Stirren ud i luften med kun mine indre lyde, og på sigt, vil jeg forsøge at gå op i tid. 

Jeg er selv meget sensitiv overfor stress, og har altid været det, men aldrig har jeg skænket mangel på den stilsommelige ro, som en del af det, mange tanker. Jeg ved, at faktisk alle sanseindtryk kan virke overvældende for mig, men alligevel kommer det lidt bag på mig, at det kan have så store konsekvenser. Angst er også følgesygdom af stress, og måske er en vej til nedbrydelsen af den, stilhed og ro for både krop og sind. Måske kommer jeg slet ikke til at kunne holde det løfte, jeg netop har givet mig selv, men jeg vil gøre et hæderligt forsøg; stilhed er ikke farlig, kun når vi undgår den.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar