Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

2.5.17

EVENT ADVICE

Jeg har altid været typen, der har skulle lade sit indre batteri op, både før og efter større begivenheder. Jeg er meget sensitiv overfor stress, og det har altid vist sig som træthed - nu er skålen så vendt, og angst er blevet min krops måde at vise det på, og det gør det kun ekstra vigtigt for mig, at passe godt på mig selv. Så hvilke tips og tricks ligger jeg inde med i den forbindelse? Det får i svaret på nu!

1 dags mellemrum. Jeg forsøger altid, at ligge en fridag imellem de ting, jeg skal, også selvom det kun er yoga eller middag med min mor. Det giver mig plads og ro til at komme ned i gear, og det er en god tommelfinger regel for mig.

På dagen hvor jeg skal noget, specielt de større ting som fødselsdage eller begivenheder med flere mennesker, sørger jeg for, at lave så lidt så muligt. Det kan gøres i form at af planlægge dagene før, hvad jeg skal have på af tøj, hvornår jeg skal med toget og den slags praktiske ting, og så ellers bare tage det helt stille og roligt, inden jeg skal gøre mig klar og ud af døren.

Informer dine nærmeste. Jeg bestræber mig på, at klargøre overfor mine nærmeste, hvordan jeg på dagen har det, og at det kan være uforudsigeligt, hvordan jeg kommer til at have det. Min angst er pludselig, så det beroliger mig at vide, at de ved hvordan tingene muligvis kan udforme sig.

Vær realistisk. Nogle gange hjælper det, at sætte et tidsrum på det man skal. For eksempel kan det være, at aftale med sig selv, at det er iorden, hvis man går efter 2 timer. Det gør, at man kender sluttidspunktet, og måske derfor føler mere ro i sindet, og bedre kan være i nuet og nyde den tid, man nu er der. Igen er det en god idé, på forhånd at fortælle sine nærmeste om den plan, så det ikke bliver angstfremkaldende at få det sagt.

Mad og drikke. Når jeg skal noget, sørger jeg altid for at have spist et solidt måltid, drukket vand og generelt, at jeg er dækket ind på det punkt. Koffein holder jeg mig oftest også fra inden jeg skal noget, og en vandflaske har jeg altid med mig. Den slags ting kan nemlig også trigge angst, så selvom det muligvis ikke føles nødvendigt, så er det bedre at gøre, end at lade være. 

Sov, sov, sov. Jeg har tit lange perioder, hvor jeg sover latterligt dårligt, men det er så vigtigt for kroppen at få sin søvn, for det er her, vi restituerer. Specielt efter og før noget, som har drænet krop og psyke, er det essentielt at sætte god tid af til det. Det kan være fristende med en bytur natten optil, eller en filmaften natten efter, men husk at mærk efter, hvad du og din krop har brug for. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar