Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

10.7.17

SUMMER VIBES

Weekday jacket // Michi turtleneck // Missguided pants // Shoe Biz sandals // Zara sunglasses 

For mig, er en helt plain denim jakke, definitionEN på et sommer item. Jeg har 2 i oversize version, i henholdvist blå og sort begge fra Levi's, men denne, en vaskeægte cowboyder jakke, som er i rette størrelse og hverken for lang eller for bred, er en sikker sommervinder. Jeg fik denne i 18 års fødselsdags gave efter ønske, og på trods af at den samler støv de resterende 9 måneder af året, så er det altså en klædeskabs klassiker. Blusen er et genbrugsfund, og bukserne forelskede jeg mig ret enkelt i: nogle gange spotter jeg items, blandt andet i film, på gaden eller igennem diverse instagram-profiler, og derefter begynder jagten på lignende. Det kan tage tid og tålmodighed, men jeg er et stædigt menneske, og om der så skal kigges 18-siders online-shopping igennem, så skal jeg nok få nedlagt mit bytte. Jeg husker ikke engang, hvor ideén om lige nøjagtigt disse bukser opstod, men udsolgt blev de i hvert fald gang på gang, indtil de endelig kom hjem til rette ejermand. Det er sjovt, for i mine ører klinger mærket Missguided af kitsch, tøset og af lidt for meget, men disse bukser er bare endnu et bevis på, at man aldrig skal skue hunden på hårene!

Billederne her blev taget på en dag, hvor solen endelig smilede ned til os, efter mange dages regn, gråvejr og blæst, som jeg tilbragte i terapi og derefter med min mor. Min mor er basically min bedste ven - det er hende, jeg føler mig aller mest tryg ved, og som jeg ved, altid tager mig for den jeg er, og som aldrig ville svigte eller dømme. Ikke, at jeg ikke har det på en lignende måde med andre i min omgangskreds, vi har bare et unikt forhold, hvori jeg føler mig god nok og forstået. Det er så vigtigt, at vi omgiver os med mennesker, som får os til at føle sådan, om der så er blodsbånd eller ej. Vi mennesker trenger mennesker <3 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar