Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

onsdag den 16. august 2017

CPHFW STREET STYLE '17

Billeder af Victor Jones for Costume

I forrige uge var København, for en uges tid at least, forvandlet til de modesultne kvinders paradis; de var overalt at finde i gadebilledet, og ligeså var de knipsende fotografer. Victor Jones er flittig med kameraet modeugerne igennem, og hertil ser jeg mit snit til at sprede moden.

Print er et kæmpe hit i år, og generelt er farver i centrum. Den berygtede skandinaviske minimalisme falmer med tiden, og selvom den altid vil være en del af os, har flere overgivet sig til mønstre, klare farve kombinationer og iøjenfaldende accessories. Jeg kan sågar selv mærke en forskel på mine egne præferencer, hvilket virkelig må betyde, at den danske mode er på vej til et sted, hvor mine egne ben aldrig har bevæget sig hen. 

Men jeg er helt med på den, og inspireres i stor grad af de ultra fashionable damer, som tør at gå helt derud, hvor det stadig føles som usikker grund for en som mig. Blomster-print, detaljerede items og grove sammensætninger bidrager til det overordnede indtryk, som hjernen skal bruge et splitsekund længere på at bearbejde, end hvis det for eksempel var jeans & tee-uniformen (...som desuden også altid vil fungere!) Så igen i år vinder de danske kvinder på mode fronten - faktisk hører jeg anerkendelse helt fra det amerikanske Vogue, hvilket slet ikke kommer bag på mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar