Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

onsdag den 30. august 2017

INSPIRED BY: FREJA WEWER


En kæmpe fascination, og dertil respekt, har sneget sig ind på mig, når det kommer til smukke, danske influencers i modeverdenen, og under dén kategori falder indlæggets hovedperson Freja Wewer uden tvivl! Freja er 21 år, bosat i København og til daglig blogger hun under eget navn om mode samt livet i hendes sko, og derudover arbejder hun også som model for Scoop Models. Mit kendskab til hende er småt da jeg kun i et par måneder har fulgt hende over instagram (@frejawewer), men det gør næsten også min beundring stærkere: at kunne fange min stil og smag på flere forskellige niveauer, på så kort tid, fortjener et indlæg!

For Freja er indbegrebet af dansk fashion, når det er aller bedst. Hun mestrer at balancere det casual street-element i form af hættetrøjer, ribbede beanies, tracksuits og minimalistiske sneaks, op imod klassiske snit, feminine kjoler og items, der vækker opsigt, dog uden at larme for meget. Hun udstråler coolness på en totalt effortless facon, og jeg elsker hendes sans for styling af looks. Og som en mærkelig sidenote: jeg elsker hende i camel-farver! Det klæder hendes solbrændte hud og lyse lokker alt for godt. Moden aside, er hun en smuk pige med en karisma, der skærer igennem kameralinsen og ud til alle, der skulle være så heldige at komme forbi hendes billeder, og i henhold til Instagram og hendes private blog, mærker man hendes blik for æstetik på en down-to-earth måde. Man kan mærke, at der er en fin sjæl inde bag det ydre, og som jeg tidligere har nævnt, betyder netop det en del for mig, når jeg relaterer til et menneske - personligt and fashion wise. At have opnået så meget, i så ung en alder (hun er yngre end mig, for fanden...) viser bare, at hun ved hvad hun vil, og at hun nok skal nå dertil, og fandme også have det sjovt på vejen. Jeg glæder mig til at følge hendes karriere, liv og personlige stil fremadrettet!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar