Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

torsdag den 7. december 2017

SERIES RECOMMENDATIONS

Stranger Things

Lad os ligge ud med serien, som hurtigt blev allemandseje: Stranger Things. Selv var jeg lidt sent ude med at få den set, men afsnit for afsnit gik det op for mig, at jeg virkelig var gået glip af noget - det er nemlig ikke for ingenting, at den hurtigt blev en serie-darling. Universet foregår i den fiktive by Hawkins, tidsmæssigt placeret i de glade 1980'ere - hvilket i sig selv er super gennemført - hvor man følger et udvalg af byens indbyggere. Ret hurtigt begynder mærkværdige ting at finde sted, og drengen Will Byers forsvinder pludseligt. Alt, som de før kendte til, vendes nu upsidedown og generelt er serien bygget op af mysterier, sci-fi, elskværdige personligheder og en solid story-line. Sæson 2 har fornyligt ramt Netflix, og de begge er klart binge-worthy! 2 sæsoner, kan ses på Netflix.

How To Get Away With Murder 

I denne serie følger vi den primære hovedkarakter Annalise Keating (eminent spillet af Viola Davis), som både er advokat og jura-professor på samme tid. Ligeså vigtige er dog hendes team, samt de nøje udvalgte jura-studerende, som har været så heldige at tilskaffe sig de prestigefyldte pladser som interns i hendes advokatpraksis. Serien fyldes op af blodigt drama, tilsmudsede kærligheds-affærer, evige cliff-hangers og crime-fyldte cases som skarpt udføres i retsalen. Deres spares ikke på de saftige plots, og på trods af, at jeg generelt set ikke er til krimi-relaterede serier, så er det de dramatiske vendinger, som konstant holder mig i skak. 3 sæsoner, kan ses på Netflix.

The Affair

Og så tager vi en dyb indåndning, og skruer helt ned for tempoet, for denne serie kræver i starten tålmodighed. Afsnittene er omtrent en time lange, og for mig tog det tid, før den fangede; faktisk så jeg 2 afsnit, stoppede og så først videre, måneder senere - men forhelvede, hvor er jeg glad for, at jeg gjorde! I første sæson følger vi 2 point of views: Alison Lockhart og Noah Solloway. Hvert afsnit er altså delt op i 2, hvilket i starten virker besynderligt og en smule frustrerende. Jeg lærte dog at elske det, for det fremtvinger en masse spørgsmål og forundringer, som giver serien en ny dimension. De 2 hovedkarakterer lever hver deres liv, men ramler ind i hinanden og bliver forelskede - på trods af, at de begge er i faste forhold, heraf The Affair. Serien er enormt psykologisk og interessant, og rollerne som good guy og bad guy sejler rundt, hvilket er irriterende og stjerneintelligent lavet på samme tid. Serien handler dybest set om mennesker og deres natur, og jeg kan kun anbefale den. 3 sæsoner, kan ses på HBO, Viaplay og Netflix.

Room 104

Serien her er en antologiserie, hvilket vil sige, at hvert afsnit er seperat og individuelt. For hver episode bygger en ny historie sig op, omdrejningpunktet er dog altid det samme: et specifikt motelværelse. Nogle afsnit er klart mere fængende og vellykkede end andre, dog synes jeg at ideén er genial, og både årstal og genre kan skifte afsnittene imellem. Skuesspillet er godt og troværdigt, og mine personlige favorit afsnit er "Pizza Boy", "The Internet" og "I Know You Weren't Dead". 1 sæson, kan ses på HBO. 

Mindhunter

En nyere original serie skudt ud af Netflix som jeg ret hurtigt begyndte på, og faldt for. Det er en krimi-drama serie, som foregår i de sene 1970'ere hvor kriminalpsykologi stadig var nyt og uudforsket. Hovedpersonerne er FBI-agenterne Holden Ford og Bill Tench, som opbygger deres egen eksperimentale efterforskning, som består af interviews af en række fængslede seriemordere. Man følger dels deres individuelle, personlige liv, men i højeste grad deres fælles projekt, hvor der specifikt lægges vægt på seriemorderenes tankegang, motiver, miljø og baggrund. Noget af det, som især er interessant og skræmmende ved denne serie, er, at meget af seriens indhold, alt fra dialoger til de specifikke seriemordere, er baseret på virkelighedens hændelser. Også karakterernes udvikling er værd at ligge mærke til! 1 sæson, kan ses på Netflix.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar