Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

søndag den 14. januar 2018

JANUARY MUSIC


En pose blandede bolsjer som alle smager pissegodt, kunne man kalde månedens musikudvalg. Genren er i den poppede, let elektroniske, blødt rappende R&B-stil, som vel egentligt, nu når jeg tænker over det, er min yndlings. 

Først og fremmest MÅTTE jeg tage Justin T's nye single Filthy med, som jeg har en fornemmelse af splitter vandene. Nogle decideret hader den, mens andre godt kan se det fede, nytænkende ved den, personligt er jeg af den overbevisning, at den er sådan en slags sang, som langsomt kravler ind under huden på én. Den minder mig en anelse om nogle af numrene på hans FutureSex/LoveSound album, som også tilnærmede sig den elektroniske lyd, præcis denne sang er nok taget skridtet længere ud, hvilket ikke som sådan gør mig noget; jeg forudser dog, at der vil være andre sange på hans snart kommende nye plade, som vil falde endnu bedre i min smag. Jeg er mega excited! Er jeg forresten den eneste, der tænker på Steve Jobs når musikvideoen spiller? Måske det er hele sweater/brille looket, samt det fysisk elektroniske element robotten er, eller også er det bare mig, der er skør. Hvilket bestemt også er en mulighed. Ha.

Af de andre sange, er The Weeknd's sang Often en blød klassiker for mig - Kygo's remix er også fedt, af denne sang - som bringer mig i det helt rigtige state of mind. Jeg er vild med Abels bløde, R&B stemme, den sexede lyrik samt de lækre elektropop lyde. Lorde's sang Homemade Dynamite er en af de sange, der tvinger mig ud i at bevæge min krop, hvilket jeg ellers ikke er særligt glad for. Det er ganske enkelt en skøn popsang med fantastiske featuring kunstnere! blackbear's sang do re mi er en af dem, der er lavt på indhold, men højt på bad-ass-ness - I aint no tic-tac-toe - hvorimod Logic's sang Anziety rammer mig helt personligt. En hård aften måneder tilbage, googlede jeg mig frem til sangen med hjælp af keywordet angst. I sangen rapper han selv sin egen angst ud, og det er for mig en smuk ting at høre. Den slutter af med en monolog, hvorpå han fortæller en del af sin historie, hvilket jeg synes er pisse modigt og beundrelsesværdigt. 

- og i forbindelse med at jeg for første gang hørte selve sangen, stødte jeg på dette interview med rapperen selv, der forklarer angst, fortæller sin historie på en hudløs ærlig måde, og som bringer opmærksomhed til lidelsen. Det er videnskabligt bevist, at dét at kunne spejle sig i andre, og finde ligesindede som man på punkter kan relatere til, har del i forbedring, måske derfor var videoen, og er stadig, virkelig vigtig for mig, netop fordi jeg kan høre mig selv i hans ord. Jeg vil anbefale alle at give interviewet et kig, om du så selv har angst eller på ingen måde er i kontakt med lidelsen. Vidoen er oplysende, intelligent og interessant for alle!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar