Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

torsdag den 11. januar 2018

NEW YEAR, NOW WHAT?


... og så var det pludselig 2018. Bum. Året hvor jeg selv fylder 23, og på trods af min relativt unge alder, begynder jeg for alvor at kunne mærke presset. Tiden. Den enorme forventning om, at voksenlivet så småt er ved at sætte ind, og at ens liv skal rette sig derefter; fast indkomst, høje ambitioner, betaling af regninger og en plan for, hvordan fremtiden skal udforme sig - et selvstændigt liv med alt, hvad der nu måtte høre sig til. Er jeg den eneste der synes, at det er pisse hårdt? Måske især når det er så tydeligt, at jeg ikke passer ned i kassen. Samfundet forventer firkanter, mens der i min proces gik noget så grueligt galt, hvortil jeg endte som en trekant. Det kræver stor styrke og en fast beslutsomhed at presse mig derned. Er det muligt, kunne det være, at det er så svært, fordi at ikke alle er indrettet som menneske, til det liv, som vi forventes at skabe?

Jeg har før snakket om den stigma og skam, der følger med nogle af de livsvilkår, jeg som en af mange lever af, og det er som om, at den bliver større, jo ældre jeg bliver. Det er helt okay som 18-årig at fucke rundt, uden at vide, hvad man vil, kan og skal. Men når tiden går og klokken slår, stiger forventningerne i takt om, at man skal finde ud af det. Man skal lave en plan. Man skal videre, og hurtigst muligt helst. Og vil vi alle ikke det? Videre? Have et godt liv, hvor vi udfører arbejde som vi elsker og som beriger vores tilstedeværelse her på jorden? Jeg vil i hvert fald gerne. Desværre, til min egen skam, skyld og sorg, er det bare ikke muligt. Jeg har ikke den psykiske kapacitet til et fuldtids arbejde, studie eller beskæftigelse. Lige nu, og siden min angst trådte ind, har jeg knapt nok kunne gennemføre de lavpraktiske hverdags-aktiviteter, og er det ikke første skridt? At kunne trække vejret helt ned i maven først?

Så jeg spurgte mig selv, hvad jeg gerne vil i det nye år. Det kan måske misforstås som nytårsforsæt, men så plat er jeg slet ikke, det hele er rent hypotetisk. Ha. Samtidigt synes jeg, at det er svært at planlægge et år frem. Så dette er alene ønsker og håb, sat i opnåelige mål. Håber jeg. Ingen grund til at sigte højere, end jeg rent faktisk tror er muligt. Småt er hot, ville min psykolog sige.

- Jeg vil gerne læse og skrive mere. Det er noget, der giver mig livsglæde, samt fremmer mine personlige drømme om at arbejde indenfor faget.

- Jeg vil gerne bruge mere tid med venner og familie, og i sociale sammenhænge øve mig på at tilgive hurtigere og anerkende forskellige standpunkter.

- Jeg vil gerne smile og grine mere, end nogensinde før.

- Jeg vil gerne opnå friheden i, at kunne gøre hvad jeg har lyst til, uden frygt og angst.

- Jeg vil gerne elske og acceptere mig selv mere.

- Jeg vil gerne dyrke mere yoga og mindfullness, for at forbinde krop og sjæl.

- Jeg vil gerne dele ud af mig selv - både i viden, personlighed, holdning og tilstedeværelse. 

- Jeg vil gerne blive bedre til at være uperfekt, og stå ved det.

/ Hvad ønsker I at opnå i det nye år?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar