Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

tirsdag den 1. maj 2018

BORDERLINE FORDOMME

"Borderlinere er egoistiske og manipulerende."

"Borderlinere skaber drama og opfører sig som forvoksede teenagere."


"Borderlinere er aggressive og kan 'springe i luften' hvert øjeblik."

"Borderlinere skader sig selv for at få opmærksomhed."


Vi har alle fordomme og forestillinger om hinandens forskelligheder, og dybest set stammer det fra uvidenhed. Jeg fik diagnosen Borderline Personlighedsforstyrrelse som 18-årig, og for mig gjorde det, at jeg fik en helt ny og ekstremt behøvet forståelse af mig selv. I mange år havde jeg følt mig forkert, misforstået og nogle gange helt alene, fordi følelsen af ikke at blive hørt og set ordentligt, simpelthen forfulgte mig i alle mine relationer. Da jeg først begyndte at lære om diagnosen og hvad den indebar, begyndte min rejse på at forstå mig selv, og derved ændre på de aspekter i mit liv, som bare ikke fungerede optimalt.

Heldigvis blev jeg mødt af forståelse, accept og kærlig nysgerrighed fra langt de fleste i min omgangskreds, alligevel ved jeg, at det desværre ikke er tilfældet for alle. Fordi at det netop er en personlighedsforstyrrelse, gør det den meget kompleks at ændre. Man skal ind og rykke ved tanke og handle-mønstrene, og efter at have gået et helt liv og ageret på en bestemt måde, er det en meget hård og psykisk krævende proces at begynde på. 

Fordommene om psykisk sygdom lever stadig i bedste velgående, så på trods af at jeg ikke har viden nok til at slå slag for alle mentale lidelser, så kan jeg snakke udfra mine egne - borderline, angst, depression og stress - om hvordan det egentligt hænger sammen, i hvert fald for mig. Især i min ungdom ved jeg, at jeg  for nogle blev anset som værende dramatisk, opmærksomhedssøgende og måske decideret lyvende. Det gjorde mig kun mere frustreret, fordi det pustede til min følelse af ikke at blive taget alvorligt, og derved fik jeg det kun dårligere. 

Mennesker, som lider af personlighedsforstyrrelsen borderline, er præcis lige så forskellige, som alle andre mennesker. Bare fordi vi er blevet diagnosticeret ens, er vi jo stadig vidt forskellige individer, med forskellige baggrunde og liv. Vi har obviously mange lighedstegn, alligevel kan jeg konstatere, efter at have gået i 2 gruppeforløb for den diagnose, uafhængigt af hinanden og i 2 forskellige byer, at vores problematikker og måder at håndtere følelsesmæssig stress, kan være forskellige. Flertallet af borderlinere reagerer ofte aggressivt eller med vrede, hvor jeg derimod har det med at vende vreden indad, og nærmest helt modsat har svært ved at vise og formidle følelsen, og derved nemmere kan blive trådt på - desuden er vi jo, på trods af en fælles mental lidelse, stadig mennesker, som også er så meget andet end en diagnose. 

Fordomme er stigmatiserende og skam-skabende, og set gennem mine øjne, forpester det vores samfund. Det får dem, som kæmper en psykisk kamp, til at føle sig forkerte og som dårligere mennesker, hvilket de ikke er. Vi har alle skavanker, ting som vi i livets gang bokser med, og psykisk sygdom kan ramme alle. Istedet burde vi som nation åbne vores sind for viden og læring om sindets kompleksitet, og derved tilpasse vores samfund sådan så alle, selv dem som er særligt sensitive eller med specielle behov, kan finde en plads på arbejdsmarkedet, i det sociale og i verden generelt. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar