Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

lørdag den 12. maj 2018

TRAVELLING WITH ANXIETY


Som jeg nævnte i mit forrige indlæg, så går turen for mit vedkommende til Grækenland denne sommer, og for en overtænker samt ængstelig type som mig, så medbringer det en god portion bekymring, frygt og nervøsitet. Jeg har faktisk ikke været ude for landets grænser siden jeg for nu 2 år siden "gik ned" med stress og angst, og jeg tror egentligt, at det i tilfælde som mit er meget naturligt, at have en form for tvivl og uro omkring dét at skulle være i luften over en mindre tidsperiode. Oveni det er der selvfølgelig forandringen ved at befinde sig i et nyt og fremmed land, og ikke at være omgivet af de vantlige og trygge omgivelser. Som udgangspunkt synes jeg, at det til tider kan være meget sundt at blive skubbet en centimeter eller to udfra ens comfortzone, men for mig, som realistisk set bare er mere sensitiv over for indtryk, stress og livets udfordringer generelt, så fæstner der sig en dyb og mørk frygt i mig.

Samtidigt har jeg sådan en "det skal nok gå"-følelse, spørgsmålet hvad er det værste der kan ske? runger også indeni mig, så jeg forsøger uden tvivl at skubbe de fortvivlende tanker væk og istedet erstatte dem med tro på mig selv, glæde over at skulle en uge sydpå, stolthed over at være kommet til et sted, hvor jeg føler mig nogenlunde parat til at tage så stort et skridt, som det at rejse kan være, og generel håb for udvikling. 

Min angst har altid haft mange ansigter; den har først og fremmest vist sig igennem enormt ubehagelige fysiske symptomer, men samtidigt også placeret en masse ængstelige tanker i mit hoved, som har forstyrret min daglige gøren. Én af de tanke-konstruerede frygt scenarier er, at være lukket inde uden mulighed for at kunne komme ud, som i netop et fly eller et tog. Det bunder i angsten for at få det så skidt, at jeg er nødt til at komme væk og ud, og der har det beroliget mig at have en form for escape i alle situationer, hvis min krop skulle gå bananas. Det bliver noget, jeg kommer til at skulle deale med på den 3-timer lange flyvetur til Grækenland, men jeg har fandme mod på det - angsten kan bare komme an.

Så hvis jeg skulle give et pre-råd til andre angst-ramte her en god måneds tid før afrejse, så må det være at tanker er key. Læg mærke til dine bekymringer og frygt scenarier, skriv dem eventuelt ned så de bliver fuldstændigt klarlagte, og spørg så dig selv: hvad er virkelig det værste der kan ske? Og derefter, hvor stor er sandsynligheden for at det rent faktisk sker? Til sidst, hvis uheldet er ude og det sker, så skal du nok komme igennem det. Angst er en motherfucker, men du dør ikke af den. Vi kontrollerer os selv med vores tanker, helt ubevidst og meget mere end vi aner; forsøg at tænke positivt istedet for bekymringsfuldt, forsøg at peppe dig selv op - fuck nej om angsten skal stoppe dig, you are the boss bitch of your own life. Kys

Ingen kommentarer:

Send en kommentar